Lad os lægge en sammenhængende plan for Danmarks arealer
Klimakrisen og naturkrisen kalder på mere og bedre planlægning. For hvis vi vil have mere fri natur, sikre kysterne mod oversvømmelser og reducere CO2-forbruget, bliver vi nødt til at træffe nogle aktive valg i prioriteringen af Danmarks arealer.
Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, og Maria Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Bragt i Jyllands-Posten den xxx.
Debatten om anvendelsen af de danske arealer spidser til.
Hvor man i flere år har haft et ønske om at bygge mere og større, hører man nu flere røster om, at byggeriet ikke må ske på bekostning af natur og rekreative områder. Lokalbefolkninger vægrer sig mod placering af solcelleanlæg og vindmøller, og flere steder mærker man konsekvenserne af, at der ikke findes en samlet plan for, hvordan vi sikrer vores kyster, huse og marker mod oversvømmelser.
Klima- og naturkrisen medfører kort sagt en række dilemmaer rundt omkring i landet.
Dels står vi i en situation, hvor der pt. er lagt planer for 140 pct. af Danmarks areal. Det kan enhver se, er en umulighed. Og det betyder, at vi inden længe vil stå i en situation, hvor rigtig mange modsatrettede hensyn og interesser skal vejes mod hinanden – med mange mulige konflikter til følge.
Dels kan vi se, at klimaforandringerne hele tiden medfører nye udfordringer, som vi mangler effektive, sammenhængende og langsigtede løsninger på.
Derfor mener vi i Danske Regioner og Danmarks Naturfredningsforening, at tiden er inde til at lægge en sammenhængende, helhedsorienteret plan for, hvordan jorden skal prioriteres og anvendes. Tiden er inde til, at der træffes aktive valg om plads til mere natur og biodiversitet, og valgene skal træffes med udgangspunkt i de naturgivende forhold – som er tværgående.
Kort sagt mener vi, at planlægning er et af vigtigste redskaber i miljø- og klimapolitikken.
Vand og energi kender ingen grænser
Der er mange områder, hvor en styrket og mere helhedsorienteret planlægning vil være en klar fordel.
Et eksempel er håndteringen af vores vand. Med klimaforandringerne stiger risikoen for oversvømmelser, og det er afgørende, at vi snart sætter ind med en helhedsorienteret plan for, hvordan vi beskytter vores kyster. Det kan fx ske gennem såkaldte ”bufferzoner”, hvor der ikke må bygges langs udsatte kyster. Også grundvandet vil have gavn af flere områder med fri natur. Vandet kender ingen grænser, og det er oplagt at tænke det hele sammen i overordnede regionale planer, der både omfatter indlandsvandområder og kyster, så vi – lidt forenklet sagt – får bedre styr på vores vand. Og samtidig indfrier ønskerne om mere fri natur og rent drikkevand fremover.
Et andet eksempel er strategisk energiplanlægning. Vi mener, at der er brug for en stærkere regional energiplanlægning, hvor der fx tages stilling til, hvor man bedst kan placere energianlæg så som vindmøller, solceller og datacentre i det åbne land fremover.
Et tredje eksempel er råstofindvinding, hvor der er behov for, at vi udnytter de knappe ikke-fornybare ressourcer som grus, sand og sten bedre og genanvender mere. Samtidig skal indvindingen ske på en måde, hvor der også sikres bæredygtighed i forhold til lokalsamfundet og god dialog med de naboer, som er allermest generet af gravning eller lastbilkørsel.
Og et fjerde eksempel gælder jordfordeling, hvor der ligger et stort potentiale i at reducere CO2-udledningen ved at omlægge lavtliggende landbrugsjord til naturlige vådområder. Det drejer sig om de såkaldte organiske jorder, som tidligere var vådområder, men nu er drænet og anvendt til landbrugsformål. Når man dræner dem for at dyrke fx fødevarer, tilsættes ilt som nedbryder planterester, og denne proces udleder CO2. Men hvis man i stedet tager disse jorde ud af drift og lader vandet flyde frit og åen bugte sig igen, kan vi fremme biodiversiteten, forbedre vandmiljøet og reducere CO2-udledningen i Danmark på samme tid.
Styrket planlov med regionalt perspektiv
At sikre en bedre planlægning på alle disse områder kan vi ikke gøre fra den ene dag til den anden. Der er mange forhold og hensyn, som skal tænkes sammen. Borgere, virksomheder og civilsamfund skal inddrages på en måde, som skaber viden og engagement. Og vi skal være dygtige til at dele data, bygge videre på hinandens data og lære af hinandens både gode og dårlige eksempler.
Men vores vigtigste pointe er, at vi ikke løser de store grønne udfordringer uden en bedre regional planlægning – og heldigvis står vi netop overfor en revision af planloven, som giver mulighed for at få den strategiske planlægningsmulighed i regionerne bedre i spil. For mange af eksemplerne gælder det nemlig, at fordele og ulemper skal vurderes i en større sammenhængende geografi for at være effektiv.
Indsatsen må ikke blive tilfældig eller afhænge af, at enkeltpersoner frivilligt tager en rolle på sig. Hvis vi vil rykke noget på den lange bane, skal der derimod være en systematisk tilgang og en effektiv koordination, hvor hensynet til natur, biodiversitet, klimatilpasning og placering af større anlæg skal tænkes ind som faste dele af planlægningen. Allerhelst som lovfæstede parametre i en kommende revision af planloven og i forhandlinger på bl.a. klima- og landbrugsområdet.
Vi står i dag et sted, hvor alle søger efter svar på klima- og miljøkrisen, og hvor vi er nødt til at gå nye og styrkede veje for en mere bæredygtig fremtid. Vi er overbeviste om, at det begynder med en mere grøn og sammenhængende planlægning i Danmark – og her har regionerne en nøglerolle at spille, hvis vi skal i mål med vores grønne ambitioner.
