Gå til indhold

Coronavirus/covid-19

Nye retningslinjer: Kritisk sundhedspersonale kan få hurtig raskmelding

Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen fastlægger, at medarbejdere i sundhedsvæsenet med kritiske funktioner fremover kan blive udredt for covid-19, hvis de har let til moderate symptomer. Alle med mistænkt eller bekræftet coronavirus betragtes desuden som smittefri 48 timer efter ophør af symptomer. Danske Regioner tager positivt imod de nye retningslinjer.

Hvis du varetager en kritisk funktion i sundhedsvæsenet og har let til moderate symptomer på coronavirus/covid-19, kan du nu blive testet, hvis din arbejdsgiver vurderer, at en hurtig raskmelding er hensigtsmæssig. Sådan lyder det i de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet.

Derudover fastlægger de nye retningslinjer, at alle med mistænkt eller bekræftet coronavirus fremover bliver betragtet som smittefri 48 timer efter, at deres symptomer er ophørt.

I regionerne tager man godt imod retningslinjerne, fortæller formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

- Flere og flere coronasmittede patienter får behov for behandling i sundhedsvæsenet. Hvis vi skal kunne følge med i den kommende tid, har vi brug for så mange af vores dygtige læger, sygeplejersker, bioanalytikere og andet sundhedspersonale som overhovedet muligt, siger hun og fortsætter:

- Derfor er det positivt, at vi med de nye retningslinjer får mulighed for at teste vores sygdomsramte medarbejdere. Det kan være med til at sikre, at de hurtigst muligt kan vende tilbage til det, de brænder for: At gøre en forskel for patienterne.

Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer gælder også personer, der ”varetager kritiske funktioner i ældreplejen, arbejde med socialt udsatte eller helt særlige nøglefunktioner i samfundet.”

Læs mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke SMS) eller pressekontakt@regioner.dk.

Hvis du vil vide mere

Coronavirus/Covid-19

Find mere information fra danske myndigheder om coronavirus/covid-19 på:

www.coronasmitte.dk

Læs mere

Relaterede nyheder