Den nye midlertidige organisering betyder først og fremmest, at sagsbehandlingen – som så mange andre steder i samfundet – i højere grad vil ske skriftligt eller på video, så fysiske møder og transporttid undgås. I de tilfælde, hvor Medicinrådet er nødt til at behandle sager på møder, vil det ske med færre deltagere, så belastningen af de hospitalsansatte læger mindskes.
I fagudvalgene under rådet, vil arbejdet også i højere grad foregå skriftligt, og formænd vil kunne udpege medlemmer af udvalgene til at aflaste dem. Rådet vil desuden kunne udpege midlertidige formænd for udvalgene.
Desuden vurderer Danske Regioner, at travlheden på hospitalerne betyder, at det ikke er hensigtsmæssigt netop nu at belaste Rådet med den særlige opgave at forberede overgangen til at benytte QALY-metoden 1. oktober i år. Indførelsen vil derfor blive udskudt med op til seks måneder.
- Covid-19-situationen påvirker hele sundhedsvæsenet, og derfor er vi nødt til at organisere arbejdet lidt anderledes, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, hvis bestyrelse har godkendt ændringerne i Medicinrådets arbejdsgange.
Hun håber på bred forståelse for, at arbejdet i en periode omorganiseres, fordi Covid-19 presser sundhedsvæsenet til det yderste.
-Det er vigtigt for os, at Medicinrådet fortsat kan godkende ny medicin på et højt fagligt grundlag. Der kan forekomme forsinkelser i arbejdet, men vi henstiller til Medicinrådet prioriterer at behandle de sager, der har størst betydning for patienterne indenfor tidsfristerne, lyder det fra Stephanie Lose.
De ordinære rådsmøder i april og maj erstattes af de nye procedurer. Varigheden af de midlertidige ændringer, som bestyrelsen i Danske Regioner har godkendt, vil afhænge af, hvordan Covid-19-krisen udvikler sig de kommende måneder.
Læs mere:
