Gå til indhold

Ugentlig status på værnemidler: Samarbejde på tværs sikrer fortsatte stabile lagre

Regionerne kan i denne uge igen melde om stabile lagerbeholdninger af værnemidler. Ikke mindst på grund af frugtbare samarbejder med dansk erhvervsliv.

Den ugentlige status over værnemidler viser igen stabile lagre og fine mængder af indkøbsordrer på vej. Dermed kan regionerne endnu en gang melde om en god beholdning af fx masker, visirer og kitler på tværs af sundhedsvæsenet.
Arbejdet med løbende at få indkøbt og fordelt værnemidlerne fortsætter, så smittefaren blandt personale og patienter holdes så lav som mulig.

Opgaven med at få indkøbt værnemidler har været - og er fortsat - en stor opgave, som hver af de fem regioner, har taget på sig med ansvarlighed, understreger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner:

- Jeg er utrolig stolt af den fælles indsats, som afspejler sig i den lagerbeholdning, vi kan se i dag. For at det har kunne lade sig gøre, har regionernes indkøbsafdelinger arbejdet dag og nat, ligesom vi har fået en kæmpe håndsrækning fra danske virksomheder, siger hun.

Virksomheder har leveret tusindvis af værnemidler

Senest kunne Danske Regioner fortælle, at regionerne og erhvervslivet på bare få uger havde samarbejdet om at få igangsat en omfattende dansk produktion af visirer, håndsprit og kitler.

Et samarbejde, der både kommer de danske virksomheder og hospitaler til gode. Fordi produktionen sikrer en stabil forsyning af værnemidler og samtidig giver virksomhedernes omsætning et tiltrængt løft.

- Med samarbejdet kan vi få leveret værnemidler med højere kvalitet, mindre klimaaftryk og en mere stabil forsyningssikkerhed, end når vi køber ind på et presset verdensmarked. Samtidig kan produktionen understøtte danske virksomheder, som har set deres omsætning falde under krisen, siger Stephanie Lose.

Værnemidler produceret af danske virksomheder indgår i den nationale lagerbeholdning og fordeles mellem hospitaler, kommunale sundhedsinstitutioner som plejehjem, praktiserende læger mv.

Den stabile lagerbeholdning er opnået via indkøb i hver enkelt region og i et samarbejde på tværs af de fem regioner. Der er desuden et tæt og løbende samarbejde med NOST og kommunerne om både transport, logistik og distribution af værnemidler.

Læs mere

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Om coronavirus/Covid-19


Find mere information fra danske myndigheder om coronavirus/covid-19 på:

www.coronasmitte.dk

Læs mere

Relaterede nyheder