Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, og Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet. Bragt i Jyllands-Posten den 3. maj 2020.
Anæstesi-sygeplejersker uddannet og omskolet på uger. Helt nye hospitalsafdelinger gjort klar på dage. Og utallige medarbejdere – fra overlægen til indkøberen – der beretter om en ny team- og holdånd. Senest fortalt til os fra rengøringsassistenterne på Gentofte Hospitals COVID-19-afsnit. For også deres faglighed betyder, at tingene i sidste ende fungerer.
Det er blot nogle få nedslag ud af fantastisk mange fra de seneste måneder i det danske sundhedsvæsen. For hvis der er noget, der har kendetegnet den fælles kamp mod den nye og dødsensfarlige virus, så er det en imponerende samarbejdsevne, omstillingsparathed og et gåpåmod uden lige. Alle hjælper alle – uanset stillingsbetegnelse, uddannelse eller anciennitet.
Over hele linjen er der ydet en kollektiv indsats, der kun kan aftvinge respekt. Og vi er helt enormt stolte af den indsats, der lægges for dagen.
Det gælder læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, reddere og alle de andre i fronten. De har fået vendt deres hverdag på hovedet og møder alligevel op hver eneste dag med en positiv indstilling og en kampgejst uden lige. Og de giver patienterne livsvigtig behandling og omsorg alt imens, at de skal lære at samarbejde på helt nye måder og tilegne sig ny viden i rekordfart.
På samme vis knokler de administrative medarbejdere – mange af dem hjemmefra – for, at deres kolleger i frontlinjen ikke skal koncentrere sig om andet end patienterne. Det er deres fortjeneste, at der er kommet tilstrækkeligt med værnemidler på lager, at der nu er udstyr til at teste over 12.000 danskere dagligt, at vagtplanerne går op, og at digitale løsninger hjælper både patienter og medarbejdere med at holde kontakten i en ny hverdag.
Samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenets sektorer fungerer lige så godt. I regioner og kommuner er der lynhurtigt fundet fælles fodslag om indkøb og fordeling af værnemidler, etablering af pladser til corona-patienter, tildeling af behandlingsansvar og meget andet.
Det samme er tilfældet i primærsektoren. På rekordtid er nye digitale løsninger kommet op at stå, så danskerne nu via video kan gå til egen læge og såmænd også til praktiserende speciallæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut eller psykolog. Og de praktiserende speciallæger står klar til at hjælpe – enten ved at tage imod patienter fra sygehusene eller ved selv at træde til på hospitalerne.
Corona-erfaringer skal styrke sundhedsvæsenet
Alt det leder hen til det spørgsmål, som vi naturligvis stiller os selv: Jamen, hvorfor er det ikke sådan til hverdag? Skal der virkelig en global pandemi til, før man kan samarbejde så ubesværet, som vi har gjort under covid-19?
Svaret er ikke enkelt. For på meget lange stræk er viljen og evnen til samarbejde bestemt også til stede til hverdag. På hospitalerne, i hjemmeplejen, i almen praksis og i de andre dele af sundhedsvæsenet fungerer samarbejdet langt de fleste steder både godt, smidigt og med patienten i centrum.
Alligevel har håndteringen af coronavirus vist os alle, at kassetænkning, skarpe hegnspæle mellem sektorer og snævre faggrænser nogle gange har fået for meget plads i hverdagen og betydet, at vi glemmer at handle ud fra sund fornuft og faglighed. Alt det har covid-19 nulstillet. Vi har set, at holdånd og arbejdsfællesskaber kan rigtig meget.
Vi står stadig midt i en epidemi, og det har naturligvis vores fulde fokus, for den er langt fra overstået endnu. Men når det er sagt, kan der allerede ikke være nogen tvivl om, at vi skal fastholde de aktuelle gode erfaringer, så de også lever videre i sundhedsvæsenet på den anden side af coronakrisen.
I samlet flok kan vi derfor godt love, at vi til den tid vil kaste et grundigt blik på, hvad de seneste måneders kamp mod corona har lært os, så vi kan bruge disse erfaringer til at styrke holdånden, nedbryde siloerne og gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre.
Kampen mod covid-19 har på en trist og tragisk baggrund givet ny værdifuld læring om, hvordan vi kan styrke samarbejdet og sammenhængen i det danske sundhedsvæsen. Det har vist, at vi i sundhedsvæsenet kan flytte bjerge, når opgaven er klar og skal løses i fællesskab. Og det er en ild, som stadig skal brænde, når coronavirussen engang er brændt ud.
