Gå til indhold

Uddannelse

Regionalt samarbejde skal sikre uddannelser og udvikling i hele landet

Her under corona-epidemien sidder mange unge derhjemme og tænker på deres uddannelsesmæssige fremtid. Hvilken retning skal de gå i, og hvor skal de begynde i skole efter sommerferien? En ny analyse viser, at netop de unges uddannelsesvalg har stor betydning for balancen i fremtidens Danmark, og derfor mener vi i Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Lederne, at ungdomsuddannelserne skal højt op på dagsordenen, så snart corona-krisen tillader det.

Af Stephanie Lose, fmd. for Danske Regioner, og Ole Heinager, fmd. for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Lederne. Bragt i Avisen Danmark den 31. maj 2020.

Kort sagt er det en afgørende målsætning for os, at alle unge også fremover kan vælge en uddannelse af høj kvalitet tæt på, hvor de bor. En ny bosætningsanalyse fra Danske Regioner, lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, viser således, at langt de fleste elever fra erhvervsskolerne bliver boende i den region, hvor de tager deres uddannelse. Faktisk bor hele 76 pct. af dem, der blev færdige i 2017, i regionen tre år efter. For dem, der blev færdige med deres uddannelse i 2009 og 2014, er billedet det samme. 75 pct. af dem bor fortsat i regionen i 2020.

Der er dermed ingen tvivl om, at de erhvervsrettede uddannelsers tilstedeværelse rundt om i landet er afgørende for at sikre lokalt liv og udvikling i hele Danmark. Derfor er det også vigtigt, at der ikke bliver længere mellem uddannelsestilbuddene. Mange unge har i forvejen langt til skole, hvis de satser på en erhvervsgymnasial eller en faglig uddannelse som fx industritekniker eller frisør, og vi ved, at netop en lang transporttid kan mindske motivationen til at vælge en bestemt uddannelse – også selvom det måske er den unges førsteprioritet.

Afsæt i regionale behov og udfordringer

I en tid med færre unge og et vigende antal ansøgere til de erhvervsrettede uddannelser kan vi ikke tage det brede uddannelsestilbud for givet. Tværtimod kræver det aktive beslutninger om at vægte nærhed til uddannelserne, og at udbuddet af uddannelser tager afsæt i regionale og lokale udfordringer og behov.

Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne er derfor enige om, at opgaven bedst løses regionalt, hvor politikerne er tæt på de udfordringer, som skal løses, og der er tætte regionale samarbejder mellem skolerne, virksomhederne og øvrige vigtige uddannelsesaktører i geografien. Allerede i dag er der en god dialog og et politisk ansvar at bygge videre på. Og det giver også mening, fordi de unges søgemønstre er forskellige fra landsdel til landsdel og går på tværs af byerne i regionen.

Nye tiltag skal give stabilitet om uddannelserne

Helt konkret er der brug for at kigge på de enkelte skolers tilpasningsevne, så der tages højde for regionale ændringer i elevgrundlag, efterspørgsel mv. Det handler om bedre mulighed for campussamarbejder, et nyt tilskudssystem med et større grundtilskud, én institutionslov, der ligestiller alle ungdomsuddannelserne og en regional kapacitetsstyring, der målrettet kan løse de udfordringer, der er forskellige steder i landet. Med disse ændringer kan vi sikre større stabilitet for skolerne, skabe mindre konkurrencen om eleverne og dermed sikre, at der fortsat er gode uddannelser til alle unge i hele landet.

Der er med andre ord masser at tage fat på, når man på Christiansborg skal skabe gode rammer for ungdomsuddannelserne. I Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier glæder vi os til at drøfte, hvordan vi sammen skaber et godt system, som både gavner de unge, skolerne og udviklingen i hele Danmark fremover.