Gå til indhold

Sprogteknologi.dk

Det digitale sprog i Danmark skal være dansk

Stat, regioner og kommuner lancerer i dag den digitale platform ’sprogteknologi.dk’, der skal give let adgang til danske sprogressourcer og dermed understøtte udviklingen af kunstig intelligens på dansk. Indsatsen skal bidrage til at sikre, at det digitale sprog i Danmark er dansk. Initiativet er et samarbejde mellem staten, KL og Danske Regioner.

Udviklingen af de forskellige former for kunstig intelligens, vi som mennesker
kommunikerer med og gør brug af i hverdagen, hænger uløseligt sammen med
sproget.

Det drejer sig eksempelvis om, at den digitale assistent forstår, når lægen
dikterer patientjournaler, eller myndighedernes chatbots forstår borgernes spørgsmål
og samtidig giver intelligente svar, der afspejler danske samfundsforhold.

Digitaliseringsstyrelsen: Understøtter dansk som digitalt sprog

- Danmark er et lille sprogområde med et komplekst sprog. Det er derfor dyrt at
udvikle sprogteknologiske løsninger i forhold til, hvor stort markedspotentialet er
for den enkelte virksomhed. Derfor vil det offentlige understøtte udviklingen, så
vi i fællesskab kan sikre dansk som digitalt sprog, siger Adam Lebech, vicedirektør
i Digitaliseringsstyrelsen og fortsætter:
- Der er desuden et stort potentiale i den offentlige sektor for, at kunstig intelligens eksempelvis kan effektivisere sagsbehandlingen
og give bedre service til borgere og virksomheder. Derfor er det helt
centralt for anvendelsen af dansksproget kunstig intelligens i det offentlige, at udviklerne
har adgang til sprogressourcer målrettet sektorens særlige behov.

Giver let adgang til danske sprogressourcer

Den digitale platform sprogteknologi.dk skal give let adgang til danske sprogressourcer
ved at samle metadata om danske sprogressourcer ét sted samt på sigt udvikle
nye sprogressourcer, som kan styrke udviklingen af sprogteknologiske løsninger
på dansk.

Målgruppen er virksomheder, der arbejder med sprogteknologi,
offentlige myndigheder og private virksomheder, der selv udvikler sprogteknologi,
samt forskere.

Den digitale platform indeholder ind til videre metadata om bl.a.
sprogdata som tale- og tekstkorpora, ordbøger, termbaser, sprogteknologiske supportværktøjer
og infrastrukturkomponenter.

KL: Skaber bedre møde mellem borger og kommune

”Sprogteknologi.dk giver et solidt grundlag til kommunernes arbejde med kunstig
intelligens, som kan bidrage til at give et endnu bedre møde mellem borgerne og
kommunen. Derudover kan det potentielt forbedre kvaliteten i vores myndighedsarbejde,
fx på beskæftigelses- og ældreområdet,” siger Christian Harsløf, direktør i
KL.

Danske Regioner: Bidrager til innovation inden for sundhed

- Regionerne er glade for samarbejdet om sprogteknologi.dk, der kan bidrage til
innovation og vækst inden for sundhed, klima og trafik. Med sprogteknologi.dk
får udviklere og entreprenører et stærkt redskab til at udvikle innovative løsninger
med kunstig intelligens, der kan hjælpe medarbejdere i en travl dagligdag på tværs
af den offentlige sektor, siger Tommy Kjeldsgaard, vicedirektør i Danske Regioner.

- Det er vigtigt at understrege, at dette er første spadestik i opbygningen af sprogteknologi.
dk, der løbende vil blive udbygget med nye sprogressourcer, slutter
Adam Lebech.

Etableringen og udviklingen af sprogteknologi.dk er et samarbejde mellem staten,
KL og Danske Regioner, der løber frem til 2024.


Se Sprogteknologi.dk.



Kontakt

Hvis du vil vide mere

Læs mere

Relaterede nyheder

Folk med nyt cpr-nummer -fx pga. kønsskifte- har nu adgang til flere sundhedsdata 

Borgere der har fået nyt cpr-nummer, kan nu se sundhedsoplysninger, der er tilknyttet både deres nuværende og deres tidligere cpr-nummer på sundhed.dk. Forbedringen gælder bl.a. personer, der har fået juridisk kønsskifte og nyt cpr-nummer. De har nu fået adgang til dén del af deres sygehistorik, der var knyttet til deres gamle cpr-nummer.  

Læs mere

Nu får borgerne også adgang til data fra de praktiserende speciallæger på sundhed.dk

Fremover bliver det lettere for borgerne at få overblik over deres egen sundhed. Et stort og vigtigt skridt frem for både deres og sundhedspersonalets indsigt, mener man hos Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Dermed fører Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) allerede nu et vigtigt element i regeringens sundhedsreform ud i livet.

Læs mere

Nu er der åbnet for indstillinger til Prisen for Årets Patientoplevelse 2025

Med Prisen for Årets Patientoplevelse hylder Danske Regioner for tredje år i træk initiativer, der forbedrer patientens møde med sundhedsvæsenet. Årets tema er ”et mere ungevenligt sundhedsvæsen”. Prisen uddeles på Regionernes Politiske Topmøde den 10. april.

Læs mere

Sundhedsreform: Rammerne er på plads – nu skal vi samarbejde

Et bredt flertal i Folketinget er enige om en omfattende sundhedsreform og dermed er rammerne for regionernes arbejde på plads. Regionerne er overordnet tilfredse med aftalen. Nu skal der samarbejdes for at gøre ord på papiret til virkelighed for borgerne.

Læs mere