Gå til indhold

Psykiatri

2020 bliver et godt år – især for psykiatrien

Flere sengepladser og flere medarbejdere skal være med til at styrke behandlingen i psykiatrien. Men også socialpsykiatrien bør løftes, mener Sophie Hæstorp Andersen, formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Debatindlæg af Sophie Hæstorp Andersen, formand, Psykiatri- og Socialudvalget, Danske Regioner. Bragt i Politiken Sundhed d. XX. januar 2020

Vi har netop taget hul på et nyt år, og som politiker ser jeg altid frem mod de resultater og forbedringer, det kommende år forhåbentligt vil byde på.

Et helt konkret område, som vi kommer til at arbejde meget med, er psykiatrien. For ca. en måned siden præsenterede regeringen og dens støttepartier en finanslov, der rummer 600 millioner kroner til psykiatrien.

Det er mange penge, og nu har vi i regionerne et stort ansvar for, at de kommer ud og gør gavn. For patienterne, deres pårørende og ikke mindst de mange medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at hjælpe dem, der er ramt af psykiske lidelser.
Hvordan pengene skal bruges, skal vi aftale nærmere med regeringen, men vi er klar til at komme i gang, for det skal kunne mærkes, når der pumpes 600 millioner kroner ind i et område, hvor nye initiativer tidligere i høj grad var finansieret af midler fra de nu hedengangne satspuljer.

Flere senge og flere hænder

 Det står allerede klart, at vi øger kapaciteten på Sikringen i Slagelse, hvor vi gennem længere tid har mærket et stigende behov for flere pladser. Samtidig må ingen være i tvivl om, at vi i hele psykiatrien ønsker at skrue op for den udgående og opsøgende indsats.

Men det helt centrale for os bliver flere sengepladser og flere medarbejdere.

Vi har alle hørt om triste forløb for patienter, der bliver udskrevet fordi en anden, der er mere syg, skal have sengen eller om andre, der ikke kan indlægges, fordi der mangler ledige senge. Det kan vi ikke være bekendt, og derfor skal vi have flere senge, så vi kan levere den behandling og hjælp, som vi i bund og grund ønsker at give.

Dermed er der også behov for flere medarbejdere ude på afdelingerne, ligesom vi også gerne vil øge bemandingen i aftentimerne. Der kunne for eksempel godt være brug for flere fysio- og ergoterapeuter, som med deres kompetencer kan være med til at lave flere og bedre aktiviteter for patienterne. Det hjælper ikke kun på behandlingen, men vi ved også fra konkrete forsøg med bælte- og tvangsfri afdelinger, at ekstra personale er en vigtig faktor for at nedbringe brugen af de forskellige tvangsforanstaltninger.

Et bidrag til flere pladser vil også være at omdanne de 150 såkaldte særlige pladser. Det er pladser tiltænkt en gruppe patienter, som kan være aggressive og udvise voldsom adfærd overfor medarbejderne. Desværre har modellen vist sig ikke at fungere, da kravene for at få en plads spænder ben for, at alle sengene bliver brugt. Vi har sammen med KL foreslået en model, hvor sengene og finansieringen bliver en del af den regionale psykiatri. Det vil samtidig skabe et øget råderum hos kommunerne, som kan bruges til at styrke socialpsykiatrien.

Styrk også socialpsykiatrien

For den forstærkede indsats, der skal nu udfoldes, skal ikke kun gælde for den regionale psykiatri. Bedre behandling af mennesker med psykisk sygdom handler også om at styrke tilbuddene udenfor de psykiatriske hospitaler. Det, mener jeg, skal være en del af regeringens varslede 10 års plan for området.

Et løft i socialpsykiatrien er på mange stræk tiltrængt, og sociale indsatser af høj kvalitet i kommunerne kan forebygge indlæggelser og bidrage til, at psykisk syge bedre kan klare sig på egne præmisser. Det handler bl.a. om hurtig og individuelt tilpasset hjælp i eget hjem efter udskrivning, men også om flere sundhedsfaglige kompetencer på bostederne. Det vil åbenlyst sikre en bedre indsats til en gruppe mennesker, som kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen eller har svært ved at følge den aftalte medicinske behandling. Flere hænder vil også betyde, at sygdomsforværring forebygges, og at indlæggelser kan undgås.

Der er mange steder at tage fat. Selv om vi ikke kan gøre det hele på samme tid, så skal vores mål være at sikre både en god forebyggende indsats og en psykiatrisk behandling, der har den tilstrækkelige kapacitet, så mennesker med psykisk sygdom kan få en god, tryg og værdig behandling.

Læs mere

Relaterede nyheder

Psykiatrisk team vinder Årets Patientoplevelsespris 2024 for at hjælpe hjemløse på deres præmisser

Hjemløse har ofte oplevet mange svigt. Også fra systemet. Det Tværsektorielle Fællesteam i Psykiatrisk Center Amager og Københavns Kommune vinder Årets Patientoplevelsespris 2024 for at samarbejde tæt med aktører og at give samfundets mest udsatte borgere professionel her-og-nu-hjælp, når de er klar.

Læs mere

Ny aftale sætter mål for hurtig hjælp til børn og unge i psykisk mistrivsel

Børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse skal fremover kunne få hurtig hjælp. Inden for 14 dage skal man kunne komme til den første samtale i de nye lettilgængelige behandlingstilbud, som skal være fuldt ud etableret i kommunerne senest i 2025.

Læs mere

Hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme i det nære sundhedsvæsen

En ny aftale for de praktiserende speciallæger kan gøre ventelisterne kortere for børn og unge med psykiske sygdomme. Det forventer Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).

Læs mere

Vinderne af Prisopgaven i Klinisk Psykiatri 2023

Danske Regioner har uddelt priser for sin årlige prisopgave i Klinisk Psykiatri for medicinstuderende i samarbejde med regionerne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri. Prisoverrækkelsen fandt sted på Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde på Hotel Legoland i Billund.

Læs mere