Gå til indhold

Ungdomsuddannelser

Regioner og gymnasier er enige: Unge skal have lokalt uddannelsestilbud

Danske Regioner og Danske Gymnasier præsenterer en række fælles forslag, som skal sikre, at unge i hele Danmark fortsat har et godt og balanceret gymnasialt tilbud tæt på dem selv. "Hvis ikke vi er opmærksomme og griber ind, kan der blive alt for langt til uddannelsen for unge", siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Faldende ungdomsårgange betyder, at tusindvis af unge uden for de større byer fremover kan risikere at få langt til nærmeste uddannelsesinstitution. For er der ikke nok unge, der søger ind på det lokale gymnasium, kan det være svært at opretholde tilbuddet.

Derfor præsenterer Danske Regioner og Danske Gymnasier nu en fælles række forslag til, hvordan fordelingen af gymnasieelever kan forbedres.

Målet er, at eleverne fortsat kan vælge det gymnasium, de helst vil gå på. Men samtidig skal der være et tilstrækkeligt elevgrundlag for gymnasier uden for de største byer, så unge i alle dele af Danmark fortsat kan tage en ungdomsuddannelse lokalt, lyder det fra formand i Danske Regioner, Stephanie Lose.

- Hvis ikke vi er opmærksomme og griber ind, kan der blive alt for langt til gymnasiet for unge uden for de store byer, siger Stephanie Lose. Hun fortsætter:

- Derfor er det vigtigt, at vi får bedre mulighed for at sikre en holdbar elevfordeling, der måske betyder, at lidt færre får deres førstevalg, men til gengæld sikrer valgfriheden for de mange unge, der gerne vil gå på det lokale gymnasium.

Den gode løsning er regional

Også i de større byer udfordres gymnasierne. Her er det imidlertid etnisk polarisering og en ubalanceret elevsammensætning på tværs af byområdernes skoler, der kan give anledning til udfordringer.

Derfor foreslår Danske Regioner og Danske Gymnasier, at regionsrådspolitikerne og rektorer i de regionale fordelingsudvalg kan lave særlige lokale løsninger, der sikrer, at elevsammensætningen på gymnasierne i området er i balance.

- I Danmark skal det være sådan, at når vi møder ind på vores uddannelse, er det side om side med jævnaldrende fra alle dele af samfundet. Også dem, der har en anden baggrund end én selv, siger Stephanie Lose og afslutter:

- Derfor skal vi i fordelingsudvalgene også have redskaberne til at sikre, at gymnasierne får en balanceret elevsammensætning. For udfordringen løses bedst med lokalt kendskab og værktøjer, der passer til den konkrete situation i området.

Find forslagene fra Danske Regioner og Danske Gymnasier her:

Fakta: Regionale fordelingsudvalg

  • I hver region findes et eller flere regionale fordelingsudvalg, som fordeler ansøgere til STX og HF inden for et bestemt geografisk område. Der er i alt 17 fordelingsudvalg.
  • Fordelingsudvalgene består af rektorerne fra gymnasierne i fordelingsudvalgets dækningsområde samt to politikere fra regionsrådet.

  • Fordelingsudvalgene træffer under ansvar over for regionsrådet alle afgørelser om fordeling af de optagelsesberettigede ansøgere til den treårige uddannelse til stx og den toårige hf-uddannelse.

  • De gældende fordelingsregler betyder, at hvis et gymnasium har flere ansøgere, end der er plads til, går pladserne til de elever, der bor tættest på (målt gennem afstand via vejnettet mellem ansøgers bopæl og uddannelsesstedet).

  • Supplerende er der en regel, der sikrer, at elever ikke har mere end 60 minutters transporttid til gymnasiet.

  • I 2019 fik 95,8 procent af de unge, der søgte STX, deres førsteprioritet.