Årsagerne til social ulighed i sundhed er mange og komplekse. De bunder bl.a. i sociale og uddannelsesmæssige forhold og starter allerede før, vi bliver født og udvikler sig op igennem barndommen og ungdommen. Derfor er der heller ikke en enkel løsning på udfordringen.

Regionale forskelle på ventetider og behandlingstilbud har fyldt en del i den politiske debat. Og det er meget vigtigt, at vi sikrer høj kvalitet i behandlingen i alle regioner. Men når vi ser ud over landet, er der meget store forskelle på, hvor længe folk lever, og det har intet med regionsgrænser at gøre. Den sociale ulighed i sundhed har nemlig en anden geografisk dimension, som vi skylder langt mere opmærksomhed, end den har fået hidtil.

Hvis man i hovedstadsområdet kører fra Ishøj til Gentofte, falder andelen af daglige rygere fra 19,7 til 11,1 procent. Og andelen af svært overvægtige falder fra 20,4 til 7,8 procent. Og måske kan flere af læserne huske DR-dokumentaren, som viste, at der i Aalborg er 13 års forskel i gennemsnitlig levealder, alt efter om du bor i Hasseris eller Aalborg Øst. Dette på trods af at de to kvarterer kun ligger syv kilometer fra hinanden.
Der er tale om markante og urimelige forskelle, og vi kan og skal gøre meget mere for at skabe mere lighed i sundhed.

Mere ambitiøs forebyggelse i Danmark

Alle har et personligt ansvar for eget helbred. Men som samfund skal vi skabe rammer, der gør det let at træffe det sunde valg. Det handler om en bred og ambitiøs forebyggelsesindsats. For vi ved, at forebyggelse er det, der kan bryde de mekanismer, der gør, at mennesker med kort uddannelse lever langt kortere tid end mennesker med lang uddannelse.

Vi ved for eksempel, at 60-70 procent af den sociale ulighed i dødelighed kan henføres til rygning og alkohol. Dertil kan det nævnes, at danske unge har rekord i fuldskab, og at der hver dag er 40 unge, der begynder at ryge. Det er alvorlige udfordringer, der kalder på handling. En markant øget pris på cigaretter vil medvirke til at skabe mere lighed i sundhed. Det ved vi fra forskningen, og i lande som Norge og England har de gode erfaringer med højere tobakspriser. I Danske Regioner har vi konkret foreslået, at prisen for en pakke cigaretter sættes op til 80 kr. Vi venter nu på, at Christiansborg finder sine ben og får samlet sig om at hæve prisen på tobak.

Også når det kommer til overvægt, der er et stigende problem på verdensplan, er det nødvendigt, at vi for alvor begynder at tænke i forebyggelse. I dag kan hver femte ung i udskolingen betragtes som overvægtig og har derfor øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme som for eksempel diabetes. Og som det er tilfældet angående rygning og alkohol er også udfordringerne i relation til overvægt ulige fordelt. Der er behov for, at vi i endnu højere grad tænker i nye indsatser til børn og unge, der er overvægtige – indsatser, der sikrer et øget fokus på en sundere livsstil i de danske familier og blandt børn og unge, så vi kan tage problemerne i opløbet.

Det er altid en balance, hvor meget vi som myndigheder skal blande os. Menneskers syn på livskvalitet er forskellige. Alle erfaringer viser dog, at flere vil få et sundere liv, hvis vi i Danmark tør gå længere i forebyggelsespolitikken. Og her har vi alle altså en særlig forpligtelse over for børn og unge. Ingen børn og unge drømmer om at udvikle alvorlig sygdom og dø 10 år tidligere, end de ville have gjort, hvis de ikke røg.

Sundhedsvæsenet har et ansvar

Men det er ikke gjort med forebyggelse alene. For selv om social ulighed ikke opstår i sundhedsvæsenet, så skal vi i sundhedsvæsenet sikre, at uligheden ikke forstærkes. Alle borgere har som udgangspunkt lige adgang til det danske sundhedsvæsen, men virkeligheden er mere kompleks. Borgerne har forskellig baggrund og ressourcer, og deres forudsætninger for at bruge sundhedsvæsenet er derfor ikke ens.

Vi har i sundhedsvæsenet et ansvar for, at den sociale ulighed ikke viser sig som forskelle i resultatet af den behandling, som den enkelte patient ender med at få. Det handler om den måde sundhedsvæsenet kommunikerer på og evnen til at give de patienter, der har behov, et mere individuelt tilbud. Vi skal turde behandle forskelligt for at behandle lige, kan man sige. Og her har vi – og ikke mindst fagfolk – en stor og vigtig opgave.

Bredt samarbejde

Vi kan gøre langt mere for at sikre lighed i sundhed, men vi kan ikke gøre det i regionerne alene. Det kræver, at vi rykker mere sammen på tværs af regioner og kommuner. Og ikke kun på sundhedsområdet, men også med kommunernes indsatser på børne-, social-, beskæftigelses- og boligområdet. Og det er ikke gjort med det. For skal vi for alvor rykke på forebyggelsen, skal vi også styrke samarbejdet med de frivillige organisationer.

Til november inviterer Danske Regioner til en større konference under overskriften ”Sundhed for alle”. Temaet i år er netop “lighed i sundhed”. Her inviterer vi politikere, organisationer og fagfolk til at tage debatten om, hvordan vi på tværs af sektorer og med inddragelse af civilsamfundet kan sikre mere lighed. For skal vi ulighed i sundhed til livs, så er der brug for alle gode kræfter.

Læs mere:

• Sundhed for alle børn og unge - forebyggelse er nøglen til en sundere fremtid - udspil fra Danske Regioner