De nye resultater viser nemlig, at deponeringen af kemikalier for mere end 50 år siden i dag betyder, at høje koncentrationer af kræftfremkaldende vinylklorid og andre kemikalier strømmer ud under havbunden og påvirker vandkvaliteten i området.

Det har foreløbig ført til bade- og fiskeforbud, og med stor sandsynlighed står vi med Danmarks generationsforurening nummer 10 – og den bliver i givet fald den syvende, der udgør en trussel mod vores såkaldte overfladevand, det vil sige vores søer, vandløb og havet langs kysterne.

Der er dermed mange problemer forbundet den nye forurening. Ikke mindst, at vi i Danmark får sværere ved at opfylde kravene i EU’s vandrammedirektiv. Et direktiv, der netop sætter rammerne for beskyttelsen af vores søer, vandløb og have.

Det perspektiv skal vi tage alvorligt, for et rent og sundt miljø er et grundlæggende vilkår for et godt liv – både for os mennesker og for naturen omkring os. Rene have, åer og søer er noget, vi alle ønsker os.

I 2014 fik regionerne til opgave at tage sig af den jordforurening, der truer vores overfladevand. Frem til udgangen af 2018 har vi screenet ca. 36.000 jordforureninger for at identificere dem, der kan udgøre en risiko for vandløb, søer og kystvande. Resultatet var lidt over 1200 grunde, som nu skal undersøges nærmere for at finde dem, der faktisk udgør et problem for vandmiljøet. Dertil kommer altså seks – måske syv - generationsforureninger, som vi med sikkerhed ved, udgør et problem. Også økonomisk, da hver enkelt forurening vil koste regionerne mere end 50 millioner – de største af dem op mod en milliard kroner - at håndtere.

Det er selvsagt summer, der rækker ud over vores budgetter. Regionerne har ikke fået penge til at løse de mange opgaver på området endnu. Det blev nemlig besluttet tilbage i 2012, at økonomien skulle aftales i 2019, og i den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner har vi aftalt, at vi skal indgå en aftale med den nye regering om det her i efteråret. Det ser vi frem til.

Vi er således parate til at løfte vores del af ansvaret, og jeg glæder mig over, at regeringen har bebudet en plan for, hvordan vi i Danmark skal implementere og efterleve EU’s vandrammedirektiv. Det står også i regeringens forståelsespapir, at det er ”en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger.”

Jeg tillader mig derfor at være fortrøstningsfuld. Som nævnt var kemikaliehåndteringen ikke altid bedre i gamle dage, og vi skal nok ikke blive overraskede hvis vores jorde, strande og havbunde også fremover viser sig at gemme på dårlige nyheder. Men ved fælles hjælp og den afgørende politiske vilje kan vi nå langt. Jeg så gerne, at rent miljø og sunde åer, søer og have var en dansk paradedisciplin. Der er vi måske ikke endnu, og det kommer ikke af sig selv, men i regionerne gør vi gerne vores til, at Danmark lever op til kravene fra EU.