Gå til indhold

Forebyggelse

Danmark har et stort sundhedsproblem, vi kan løse med 80 kroner

Ikke nok. Regeringen vil hæve cigaretpakkeprisen til 50 kroner i forslaget til finansloven. Det er bekymrende på de unges og sundhedsvæsenets vegne. Skruer vi i stedet prisen markant op, skruer vi ned på antallet af unge, der starter med at ryge, skriver formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach.

Debatindlæg af Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Bragt i Politiken d. 10. oktober 2019

Med en hånd på cykelstyret og den anden bag ryggen fisker den unge mand foran mig noget op af rygsækken. Han bremser. Jeg overhaler og ser noget gløde i hans hånd. Det var en pakke cigaretter, han fiskede frem. Dem regeringen vil hæve prisen til 50 kroner i deres fremlagte forslag til finansloven.

Det bekymrer mig, hvis den unge mand ikke stopper med at hente smøger op af tasken i fuld fart på cykelstien. Jeg forestiller mig, at han er blandt den fjerdedel af de 16-19 årige, som ryger hver dag eller lejlighedsvist. Fordi han er startet tidligt, er det mindre sandsynligt, han stopper, end hvis han var startet senere i livet. Jeg håber det ikke for nogen, men spoler vi tiden frem, kan han blive en af de danskere, som hvert år dør af røg - i dag er det 13.600 om året. 

Sådan behøver det ikke at være. Skruer vi cigaretprisen markant op, skruer vi ned på antallet af unge, der starter med at ryge. At en høj pris er den bedste indsats til at forebygge rygning blandt unge, er bekræftet af mange studier. Skal der sættes et konkret tal på, har professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet, Charlotta Pisinger og strategisk leder af rygeforskningen på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, Lotus Sofie Bast, sagt mindst 80 kr. Det er netop, hvad Danske Regioner vil. Vi ser gerne en fordobling af prisen til 80 kroner, fordi en markant prisøgning er den faktor, der har størst effekt på de prisfølsomme unge. Derfor bekymrer regeringens forslag mig på de unges vegne, på sundhedsvæsenets og på samfundets vegne.

Fakta taler for sig selv. Rygning er den risikofaktor, som koster flest liv og medfører mest sygdom. Årene før den rygende cyklist dør, lever han måske med KOL. Cyklen vil samle støv, trapperne bliver en bjergvandring, så han og familien må flytte, hvis de bor højere oppe end en etage eller to. Kræfterne og vejret er der ikke til de rejser og andre oplevelser, han drømte om, når arbejdslivet er slut. Og han får brug for sundhedsvæsenet. Hvis ikke til KOL, så måske til forhøjet blodtryk, hjerneblødning, blodpropper eller andet, hvor rygning øger risikoen.

Eller måske får han kræft i lungerne, allerede når han er i 50’erne. En behandlingskrævende sygdom, som i ni ud af 10 tilfælde relaterer sig til røg, og som kan få forfærdelige konsekvenser. Forskellige kombinationer af operation, kemoterapi og stråler plus mange andre kontakter med sundhedsvæsenet kan løbe op i millioner per patient.

Lad os som samfund gå foran og styrke forebyggelsen. Vil vi bruge de begrænsede ressourcer, vi har i vores fælles sundhedsvæsen til sygdomme, som med enkle greb kunne være undgået? Vil vi byde unge en fremtid med sygdom og tidligere død med store omkostninger for dem selv – deres forældre, kommende ægtefæller, kærester og børn? De unge siger det ovenikøbet selv: 7 ud af 10 unge synes cigaretter skal være dyrere.

Lad os slukke den første cigaret, før den bliver tændt. Lad os bruge det vigtigste værktøj til at forhindre, at unge starter med at ryge. Den unge mand kunne suse videre lettet for kommende bekymringer, mistet livskvalitet og mistede år i sin rygsæk. Så kære regering, tænd håbet for sundheden og en røgfri fremtid: Sæt prisen op til 80 kroner nu.