Luk
Blodprøvedroner. Avanceret behandling allerede i ambulancen. Tættere samarbejder mellem klinikere, forskere og industrien om sundhedsinnovation er nødvendige, hvis vi vil løse sundhedsvæsenets udfordringer. Regionerne er klar til at samle kræfterne indadtil og udadtil til gavn for patienterne og for Danmark.
Debatindlæg af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Bragt i Altinget d. 29. maj 2019.
Sundhedsvæsenets udfordringer står i kø. Befolkningen er aldrende, borgernes forventninger til sundhedsydelser og skræddersyede digitale sundhedsløsninger stiger, mens produktivitets- og effektivitetskrav presser vores hårdtarbejdende personale. Der er brug for, at vi skrotter de trygge vaner og tænker nyt på tværs af sektorer og faggrupper.
Potentialet er der. Vi kan løfte sundhedsvæsenet og sikre patienterne en bedre behandling af højere kvalitet via tætte samarbejder om sundhedsinnovation i verdensklasse. Udfordringen er at få innovationen til at gå hånd i hånd med et i forvejen presset sundhedsvæsen, der kæmper med at løfte kerneopgaven.
Vi starter ikke på bar bund. Tværtimod. De sidste par år har regionerne arbejdet strategisk med at skabe rammer, der matcher den forandring, vi ser med et stigende udbud af nye og smarte teknologier og et stigende behov for at digitalisere sundhedsvæsenet for at skabe både mere sammenhæng i patientforløb og lettere arbejdsgange for klinikerne. Siden 2010 har regionerne gennem Regionernes Sundhedsteknologi og Innovation - RSI-samarbejdet - gennemført og skaleret over 40 gode ideer.
Udrulningen af den Præhospitale Patient Journal betyder, at patienter kan behandles allerede i ambulancen. Elektroniske akuttavler betyder, at klinikerne på alle større akutmodtagelser, operationsgange og kirurgiske sengeafsnit kan dele viden få et bedre overblik over de allervigtigste patientinformationer og kan skabe bedre sammenhæng i behandlingen. Med Sundhedsjournalen kan patienter og sundhedsprofessionelle se patientoplysninger på tværs af hospitaler. Alt sammen tiltag, vi kan være stolte af.
Vi vil mere endnu. Mange flere nye løsninger skal udvikles i tæt samarbejde mellem klinikerne i frontlinjen, ledelsen på hospitalerne, de tilhørende forskningsmiljøer og i visse situationer industrien og de private virksomheder – og altid med inddragelse af patienterne og borgerne. Samspillet mellem regionerne, universitetshospitalerne, private virksomheders innovationsafdelinger og klyngeorganisationer, der går på tværs af sektorer, er nøglen til at løfte sundhedsvæsenet ind i fremtiden.
Et lysende eksempel er Ideklinikken i Ålborg, hvor innovation og forskning er tæt forbundet, og gode ideer i klinikken fra personalet og patienter modnes og udvikles for i sidste ende at kunne blive spredt til andre hospitaler og regioner. Eller tag HealthDrone, et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Syddansk Universitets Dronecenter samt tre private virksomheder og støttet af Innovationsfonden. Allerede i år testflyves en drone, der skal reducere transporttiden på blodprøver mellem hospitaler på Fyn fra 12 timer til bare 45 minutter. Regionerne ønsker at styrke innovationssamarbejder som dette og sætte en ny kurs, hvor innovation og skalering er en del af klinikernes arbejde, for i sidste ende at give bedre løsninger og mere tid til patienterne.
Nye tætte samarbejder er krævende for både organisationer og personalet i en presset hverdag. Derfor er vi i gang med en kulturændring, hvor personalegrupper tænker innovation i deres arbejdsgange, og hvor viden og ideer bliver indsamlet, sat i spil og evalueret - i samspil med den daglige behandling.
Alle regioner skal ikke være fuldstændig ens, men vi skal sikre, at de allerbedste idéer bliver samlet op og spredt. Et godt eksempel er appen MinSundhed, som regionerne netop har lanceret. Her har vi skaleret en løsning, så borgere kan få adgang til sundhedsvæsenet fra mobiltelefonen og for eksempel tjekke blodprøvesvar. Den papirbårne vandrejournal bliver snart erstattet af en mere sikker og funktionel app til gravide. Det kan kun lade sig gøre, fordi der lavet et solidt benarbejde, der kan bygges videre på. Regionerne vil i de kommende år arbejde hurtigere og endnu mere fokuseret på at få de gode idéer ud at leve, så vi kan skabe værdi for borgere.
Satser vi rigtigt, kan det danske sundhedsvæsen blive et godt udstillingsvindue for resten af verden i forhold til at skabe de bedste og mest innovative løsninger på sundhedsområdet til gavn for patienterne.
Johanne Flowers Parning, konsulent
RSI - Regionernes Sundhedsteknologi og Innovation
T: 3529 8247
M: 5198 5578
E: jfp@regioner.dk
Anne Mette Ehlers, presserådgiver
Kommunikation
M: 9116 7399
E: ame@regioner.dk
Borgere der har fået nyt cpr-nummer, kan nu se sundhedsoplysninger, der er tilknyttet både deres nuværende og deres tidligere cpr-nummer på sundhed.dk. Forbedringen gælder bl.a. personer, der har fået juridisk kønsskifte og nyt cpr-nummer. De har nu fået adgang til dén del af deres sygehistorik, der var knyttet til deres gamle cpr-nummer.
Fremover bliver det lettere for borgerne at få overblik over deres egen sundhed. Et stort og vigtigt skridt frem for både deres og sundhedspersonalets indsigt, mener man hos Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Dermed fører Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) allerede nu et vigtigt element i regeringens sundhedsreform ud i livet.
Regionernes Medicin- og Behandlingspulje bevilliger 10 mio. kr. til uafhængig forskning i blandt andet hjertesvigt, astma og kræft.
Regionerne vil ikke bryde med det, der fungerer godt i nogle kommuner. Men det skal fungere godt for alle danskere. Langt flere borgere skal have den hjælp, de har brug for - tidligt, tæt på, og inden en tilstand udvikler sig alvorligt.