Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, Maja Mørk, formand for Erhvervsskoleelevernes Organisation, Malte Sauerland-Paulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og Oliver Bornemann, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Bragt i Jyllands-Posten d. 23. juni 2019.
Så er valgkampen overstået og et nyt folketing er netop trådt sammen. Det været hektiske uger fuld damp på vigtige diskussioner om minimumsnormeringer, tilbagetrækning, integration og klimaet.
Til gengæld har uddannelsesområdet desværre kun er blev berørt flygtigt og overordnet i valgkampen. Særligt ungdomsuddannelserne har glimret ved sit fravær, selvom de for langt de fleste unge er et helt afgørende skridt på vejen mod et godt og trygt voksenliv.
Med valget overstået håber vi, at ungdomsuddannelserne igen kan komme i fokus. Derfor har vi sammen formuleret tre anbefalinger, som vi håber, at de nye folketingsmedlemmer og en ny undervisningsminister vil lytte til, når de trækker i arbejdstøjet.
Lige adgang handler også om afstand
For det første skal unge i alle dele af Danmark have mulighed for at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse.
I Danmark er vi med rette stolte af, at alle kan tage en uddannelse uanset størrelsen på forældrenes pengepung. Men lige adgang handler altså også om, at nærmeste gymnasium eller erhvervsskole ligger inden for en rimelig afstand – uanset om du bor i en stor eller lille by. Og hvis unge i landdistrikterne skal bruge flere timer om dagen på transport, så risikerer vi at dele Danmark ind i et A- og B-hold.
Derfor mener vi også, at folketinget i den nye periode bør sætte fokus på at sikre, at alle unge fortsat har et godt og bredt tilbud af ungdomsuddannelser inden for en rimelig afstand – uanset om de bor i Vestjylland, på Vestfyn eller på Vestegnen.
Hvis det skal lykkes, duer one size fits all-løsninger ikke. I stedet er der behov for, at man i hver region får rammerne til at samarbejde om at sikre et godt og bredt regionalt tilbud, som tager udgangspunkt i de lokale unges søgemønstre, behovet på det regionale arbejdsmarked, mulighederne for videreuddannelse, udviklingen i antallet af unge og hensynet til uddannelsernes kvalitet.
Bussen skal køre direkte til skolen
For det andet skal alle unge have mulighed for at tage den kollektive trafik direkte til gymnasiet og erhvervsskolen, så hverken bopæl eller kørekort får indflydelse på, om man gennemfører en ungdomsuddannelse.
I dag er de regionale busser allerede timet med skolernes ringetider, og flere steder i landet er indsat særlige busruter, der kører unge direkte til og fra skole – også selvom de bor uden for de større byer. F.eks. har Region Nordjylland besluttet at indsætte en bus mellem Aabybro og Fjerritslev Gymnasium, der forkorter de unges rejsetid med næsten 20 minutter. Og Region Syddanmark har oprettet mere 30 særlige ruter, som bringer elever fra hele Fyn direkte til og fra skole.
Vi er dog ikke i mål endnu. Derfor håber vi, at folketinget i den nye periode vil prioritere flere investeringer i den kollektive trafik, så man i hver region kan fortsætte med at forbedre de unges muligheder for tage bussen eller toget til deres ungdomsuddannelse.
Det er OK at være i tvivl
For det tredje bør det i langt højere grad være sådan, at unge efter folkeskolen får mulighed for at blive klogere på deres valg af ungdomsuddannelse, inden de vælger STX, HHX, HTX, HF eller én af de mere end hundrede forskellige erhvervsuddannelser.
Vi ved, at rigtig mange unge i dag er i tvivl om, hvad de skal vælge, og usikkerheden kan i sidste ende både medføre mental mistrivsel og frafald.
Derfor håber vi, at folketinget i den nye periode vil være med til at se på, hvordan ungdomsuddannelserne kan tilrettelægges, så der bliver bedre mulighed for at skifte spor undervejs og prøve kræfter med de forskellige tilbud, inden man som ung skal vælge vej.
Så kære nye Folketing: vi ønsker jer et stort tillykke med jeres valg og håber, at I også husker de unge og ungdomsuddannelserne, når I begynder arbejdet. Hvis I lytter til vores tre anbefalinger, er I godt i gang.