Luk
Et nyt råd skal vurdere, om prisen på forskellige behandlinger og teknologier står mål med effekten for patienterne. Det foreslår Danske Regioner, som nu fremlægger en model for et såkaldt Behandlingsråd. "Hvis patienterne fortsat skal have det bedste mulige sundhedsvæsen, skal vi bruge pengene på det, der virker bedst, og giver mest sundhed for pengene", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.
Skal et nyt knæimplantat tages i brug? Virker fototerapi mod eksem? Og kan blodprøver erstatte MR-scanninger, når man skal analysere hovedskader?
Det er nogle af de spørgsmål, som det kan blive lettere at få svar på fremover. Danske Regioner fremlægger nemlig nu en model til et såkaldt Behandlingsråd, som skal vurdere hvilke behandlinger og teknologier, der giver mest sundhed for pengene.
Og det er rettidig omhu, mener formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.
- Danskerne skal mødes af et sundhedsvæsen, hvor de får ensartet behandling af høj kvalitet i hele landet og mest sundhed for pengene. Det kræver, at vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer så klogt som muligt. Ikke mindst i lyset af, at der bliver flere og mere komplekse patienter i de kommende år, siger hun.
- Vi viste vejen og tog ansvaret på os, da vi oprettede Medicinrådet. Nu er vi klar til at tage næste skridt og samle eksperter, medarbejdere og patienter i et Behandlingsråd.
Danske Regioner foreslår, at Behandlingsrådet skal have 14 faste medlemmer. Af dem vil to være patientrepræsentanter, to være sundhedsøkonomer og fem være fra hospitalerne. Det Lægevidenskabelige Selskab og Dansk Sygepleje Selskab vil også have en plads. Danske Regioner udpeger formanden.
Behandlingsråd vil evaluere cirka 15-25 sager om året. I hver sag bliver der nedsat et fagudvalg, hvor der blandt andet kan sidde patienter, som selv har erfaringer med behandlingen. Fagudvalget skal samle viden og fremlægge det for Behandlingsrådet. Rådet giver så sin anbefaling, og den vil regionerne følge.
Behandlingsrådets anbefalinger vil altså have kort vej til patienterne og hverdagen ude i sundhedsvæsenet. Og det er helt afgørende, mener Stephanie Lose.
- Hvis Behandlingsrådet skal være mere end en skrivebordsøvelse, skal vejen fra anbefaling til patient være så kort som muligt. Det viser udenlandske erfaringer også. Derfor mener vi, at ansvaret for behandlingsrådet ligger bedst i regionerne – naturligvis med fuld armslængde til os politikere.
Stephanie Lose vurderer også, at Behandlingsrådet lettere vil kunne identificere de nye teknologiske løsninger fra erhvervslivet, der er pengene værd for patienterne, og udbrede til hele sundhedsvæsenet.
- Den teknologiske udvikling buldrer derudad, og det giver en masser nye muligheder, som vi løbende udnytter til at forbedre patienternes behandling. Men det er vigtigt, at vi kun bruger penge på det, der reelt virker og gavner patienterne. Det vil et Behandlingsråd kunne hjælpe os med, afslutter hun.
Danske Regioners forslag skal nu i høring frem til d. 29. januar. Efter høringen vil bestyrelsen i Danske Regioner fastlægge en endelig model i marts 2020. Efter planen vil Behandlingsrådet starte op primo 2021.
Læs mere:
Mirja Kløjgaard, seniorkonsulent
Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler
T: 3529 8321
M: 6167 4848
E: mjk@regioner.dk
Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk
Den 1. december træder Danske Regioners aftale med regeringen om gratis fertilitetshjælp til barn nummer to i kraft. Fra aftalens indgåelse den 18. juni 2024 og året ud dispenserer regionerne fra kravet om, at kvinder ikke kan henvises til fertilitetsbehandling efter at være fyldt 40 år. Det skal sikre, at kvinder der fylder år, kort inden tilbuddet udrulles, også får mulighed for hjælp.
I regeringens nye life science-strategi er innovation en kerneopgave i sundhedsvæsenet på linje med behandling, forskning og uddannelse. ”Det er godt for patienterne,” siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Børn kommer mere i fokus hos de praktiserende øjenlæger og klinikpersonale kan i højere grad hjælpe med at frigøre tid for speciallægen. Det er to konkrete resultater af en ny aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Praktiserende Speciallæger.
Danske Regioner har udarbejdet en skriftlig statusredegørelse for afviklingen af behandlingsefterslæbet.