Der er heldigvis alternativer, når det glipper med den slags, men det duer ikke, når vi taler om mennesker. Om patienter. Mange gange går det godt. Men desværre dukker der alligevel beretninger op om patienter, der ikke er blevet grebet ordentligt, når han eller hun er blevet udskrevet fra hospitalet og skal følges videre af den kommunale hjemmepleje eller den praktiserende læge. Der er ikke altid ordentligt styr på det.

Det er derfor, vi i regionerne sammen med de andre aktører i dansk sundhedspolitik arbejder på at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Det vil vi gerne tage ansvaret for, så vi sikrer, at patienter oplever koordination og samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læge. Så patienterne får den rigtige behandling.

Flere steder arbejder regionerne allerede med tiltag, der sikrer mere sammenhæng. Det gælder for eksempel for ældre medicinske patienter, der udskrives fra hospitalerne til eget hjem eller til en kommunal plejebolig. Her kan der opleves utryghed ved de mange overgange, fordi de ældre patienter typisk har flere indlæggelser og komplekse forløb. Derfor er der flere steder skabt en Følge Hjem-ordning. Med Følge Hjem-ordningen følger en sygeplejerske fra hospitalet den ældre patient hjem og sikrer sig, at patienten kommer ordentligt på plads, inden kommunen tager over. Følge Hjem-ordningerne sikrer dermed en mere sammenhængende og koordineret overgang fra hospital til kommune.

Et andet tiltag hvor region og kommune mere direkte samarbejder om de ældre medicinske patienterne er delesygeplejersker, der arbejder under fælles ledelse. De sikrer, at den plan, der lægges på hospitalet, bliver fulgt af kommunen. De arbejder også tæt sammen med det øvrige personale, der omgiver patienten både i forhold til pleje og planlægning og er på den måde med til at styrke det sammenhængende patientforløb.

Delesygeplejerskerne minder på mange måder om den brobyggersygeplejerske, som Danske Regioner har foreslået, bliver en fast og genkendelig funktion i sundhedsvæsenet til de patienter, der har det største behov. Som delesygeplejersken skal brobyggersygeplejersken sikre sammenhæng, overblik og tryghed for det stigende antal patienter, der har tværgående forløb. Gerne via fælles finansiering mellem regioner og kommuner.

En anden patientgruppe, som også ofte risikerer at falde mellem to stole, er borgere med psykisk sygdom. De har brug for en sammenhængende indsats, når de overgår fra behandling i hospitalernes specialpsykiatri til kommunernes socialpsykiatri, så de kan lande sikkert i deres hverdagsliv igen. Derfor arbejder vi i regionerne på at få oprettet et mere forpligtende samarbejde med kommunerne. Det handler bl.a. om koordinerede indsatsplaner og netværksmøder mellem region og kommune, hvor også borgeren, de pårørende og den praktiserende læge inddrages aktivt. På den måde kan et udvidet samspil være med til at sikre rettidig og tryg behandling af borgere med psykiske sygdomme.

Der er altså gode og sammenhængsskabende tiltag i gang mange steder, og det skal vi have mere af. Vi mener, at nøglen til at styrke det er bedre rammer for datadeling, fælles ledelse og finansiering af fælles indsatser. Det kræver, at Christiansborg tager et medansvar for at fjerne de barrierer, der til tider spænder ben for det gode samarbejde på tværs af sektorer.

Vi drøfter meget gerne med den nye regering, hvordan vi skaber mere sammenhæng, og gerne i forbindelse med de forestående forhandlinger om næste års økonomi. Her går vi efter et løft af det regionale sundhedsvæsen på to milliarder kroner, men skal sammenhængen forbedres, kræver det også oprustning i almen praksis, altså flere praktiserende læger, og så skal de kommunale sundhedsindsatser opgraderes og i højere grad ensartes. Vi støtter derfor regeringens tanker om en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen.

Vi vil indtage en nøglerolle, når vi skal sikre, at patienter, i modsætning til aftensmaden, ikke dumper ned mellem to stole. Den position tager vi gerne, og motivationen er klar: Borgerne skal opleve tryghed, sammenhæng og god behandling – uanset hvor i sundhedsvæsenet de befinder sig.