Gå til indhold

Regionerne finder 75 nye pesticider i grundvandet

Med helt nye og bedre analysemetoder har regionerne fundet 75 pesticider i vores grundvand, som ikke tidligere har været opdaget. "Det er meget vigtig viden", siger formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Ressourcer, Heino Knudsen.

Triazol. Dithiocarbamat. Dimethylsulfamid. Det er blot nogle af de 75 nye stoffer, som regionerne har fundet spor af i grundvandet ved undersøgelser af såkaldte pesticidpunktkilder, som er steder som maskinstationer og gartnerier, hvor stofferne kan være spildt.

Det er det første resultat af den udvidede jagt på pesticider i grundvandet, som regionerne indledte i december 2018, og som betyder, at regionerne nu kan opdage flere giftstoffer end nogensinde før.

- Det er en meget vigtig viden, vi her har skaffet, for nu kan vi styrke arbejdet med at bekæmpe, at stofferne når vores drikkevand. Når det gælder miljøet, kan vi ikke lukke øjnene for de problemer, der kan gemme sig i grundvandet, og det er det, vi nu tager ansvar for, siger Heino Knudsen, der er formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Ressourcer.

Indtil december 2018 er grundvandet i Danmark blevet analyseret for op til 66 pesticider og nedbrydningsprodukter, men der har været mistanke om, at der var brug for at undersøge for væsentligt flere stoffer.

Derfor har regionerne i dialog med Miljøstyrelsen og GEUS gennemgået alle de pesticider, der har været brugt i Danmark siden 1956 og vurderet, om de kan udgøre en risiko for grundvandet. 350 stoffer endte på listen, men rent teknisk er det i dag kun muligt at analysere for 233 af stofferne.

Stort mørketal

Prøver fra mere end 100 lokaliteter er nu blevet analyseret, og i alt er der fundet 129 forskellige pesticidstoffer og nedbrydningsprodukter i grundvandet. 75 af stofferne er altså helt nye.

- De mange nye fund viser, at der har været et stort mørketal. På den måde er det her godt for miljøet og for drikkevandet, for vi har alle en forventning om, at drikkevandet er rent, og det bidrager vi til at sikre til med de her nye undersøgelser, siger Heino Knudsen.

Regionerne er nu i gang med at vurdere, hvilke fund der kan udgøre en trussel for drikkevandet. Det afhænger blandt andet af de fundne koncentrationer og beliggenheden i forhold til vandværkerne. For selv om stofferne er fundet i grundvandet, så er det ikke sikkert, at de når frem til et vandværk.

- Resultaterne tyder dog på, at vi i regionerne har en stor opgave foran os med at opspore pesticidpunktkilder, undersøge og vurdere forureningen. På den måde kan vi sørge for, at der bliver sat en oprydning i gang, de steder hvor det er nødvendigt for at beskytte vandværkerne mod forurening, siger Heino Knudsen.

baggrund

Fakta om pesticider

De fleste pesticider kan inddeles ofte i tre grupper:

  • Herbicider, der anvendes mod ukrudt.
  • Fungicider, der anvendes mod svampe.
  • Insekticider, der anvendes mod insekter.

Pesticidpunktkilder er steder, hvor pesticiderne forekommer i høje koncentrationer på grund af spild i forbindelse med håndtering eller ved deponering.

De undersøgte pesticidpunktkilder er hovedsagelig kemikalierum og vaske- og fyldepladser på maskinstationer, gartnerier og landbrug. Desuden er der et antal lossepladser med i undersøgelsen. Regionerne har kortlagt ca. 4000 kritiske pesticidpunktkilder, som hovedsagelig er maskinstationer og gartnerier. De fleste landbrugsejendomme er endnu ikke vurderet i denne sammenhæng.

Det er Miljøstyrelsen, der har ansvaret for reguleringen af pesticider og udarbejdelse af analyseprogrammer til overvågning af grundvandet og vandværkernes kontrolprogrammer. Regionerne har som udgangspunkt brugt disse analyseprogrammer ved undersøgelse af punktkilder.

Disse stoffer er fundet i flest vandprøver på pesticidpunktkilder:

Desphenylchloridazon
Nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet chloridazon, der især er anvendt til dyrkning af sukkerroer og foderroer. Det blev solgt fra 1964 til 1996. Stoffet er siden 2017 blevet fundet i grundvandet mange steder, og desværre også i vandforsyningerne. Det er nu en del af vandværkernes kontrolprogram.

Metalaxyl
Metalaxyl/Metalxyl-M er et svampemiddel, der hovedsagelig anvendes til kartofler. Det er solgt i Danmark siden 1991, men er i dag kun tilladt i importeret bejdset såsæd. Efter fund i grundvandet indgår det nu i vandværkernes kontrolprogram.

N,N-Dimethylsulfamid (DMS) - NYT
DMS kan være et nedbrydningsprodukt af svampemidlerne dichlofluanid og tolylfluanid, der bl.a. har været brugt frugt- og planteavl. Dichlofluanid har været solgt i 1966-1999, og tolylfluanid i 1973-2007. Begge stoffer har også været brugt i træbeskyttelse og maling, dog mindre nu end tidligere. DMS indgår fra 2018 i vandværkernes kontrolprogram.

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)
Nedbrydningsprodukt af totalukrudtsmidlet dichlobenil, som blev solgt i perioden 1969-1996 og brugt på udyrkede arealer. En gammel kending, som helt tilbage i 1990’erne gav anledning til lukning af mange vandværksboringer. Det indgår i vandværkernes kontrolprogram.

Chlorthalonil-Amidsulfonsyre - NYT
Nedbrydningsprodukt af svampemidlet chlorothalonil, som hovedsagelig er anvendt i hvede, kartofler, ærter og løg. Midlet blev solgt i perioden 1986-2000. Stoffet indgår ikke i vandværkernes kontrolprogram.

Methyl-Desphenyl-Chloridazon
Nedbrydningsprodukt af chloridazon, se nr. 1. Dette stof er også blevet fundet i grundvandet, og indgår nu i vandværkernes kontrol.

1,2,4-Triazol - NYT
Nedbrydningsprodukt af forskellige svampemidler af typen azol-fungicider. Forskellige stoffer har været solgt fra 1958 og frem. Flere af stofferne er stadig tilladt, men Miljøstyrelsen har lagt restriktioner på de pågældende svampemidler i 2014 og igangsat screening for stoffet i 2017 efter fund i varslingssystemet. Siden 2018 har stoffet været med i vandværkernes kontrolprogram.

Dithiocarbamat - NYT
Dithiocarbamater er en stofgruppe, som består af pesticiderne maneb, mancozeb, probineb, zineb, thiram og ziram. Ved analysen bestemmes summen af disse stoffer. De anvendes hovedsagelig som svampemidler i kartofler, korn og en lang række andre afgrøder, men thiram er et insektmiddel, og ziram anvendes både mod svampe og insekter. De første af stofferne har været solgt siden 1956, men de fleste er nu ophørt. Thiram er fortsat tilladt. Stofferne indgår ikke i vandværkernes kontrolprogram.

Bentazon
Bentazon er et ukrudtsmiddel, som har været anvendt i korn, majs og ærter mm. Det har været solgt siden 1974 og er stadig i brug, men reguleret af hensyn til grundvandet. Det indgår i vandværkernes kontrolprogram.

AMPA
AMPA er et nedbrydningsprodukt af glyphosat, som er solgt i Danmark siden 1975 og stadig er i brug. Det er i dag det mest solgte ukrudtsmiddel i Danmark. AMPA indgår i vandværkernes boringskontrol.

kontakt

Hvis du vil vide mere

Bente Villumsen, chefrådgiver
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
T: 3529 8183
M: 2399 2372
E: bvi@regioner.dk

Søren Rasmussen, presserådgiver
Kommunikation
M: 5151 1818

relaterede nyheder

Læs mere