Hvis læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og portører med flere går i strejke på landets hospitaler, vil hospitalerne langt fra kunne fungere som normalt. Der vil for eksempel mangle anæstesilæger til at lægge bedøvelse, portører til at transportere patienterne, læger til at betjene røntgenudstyr og sygeplejersker til en række opgaver, mens steril- og vaskecentraler ikke vil kunne levere det nødvendige udstyr.
På den baggrund har Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i dag klokken 13 oversendt lister til de faglige organisationer over, hvor og hvordan strejkerne vil blive mødt med lockout.
Op mod 80.000 regionsansatte på hospitaler, sygehuse og regionsgårde vil blive berørt af strejke og lockout.
Psykiatrien, abortsamrådssekretariaterne, akutlægebilerne og udgående palliative teams vil ikke være omfattet af lockout. Livsvigtige operationer og andet akut som fødsler og kræftbehandling vil stadig blive udført.
Ingen er tjent med konflikt
”Som jeg hele tiden har sagt, håber jeg virkelig ikke, at forhandlingerne ender med strejker og lockout, for det er hverken borgere, patienter, medarbejdere eller arbejdsgivere tjent med. Sundhedsvæsenet er en grundpille i den danske velfærd, og fra regionerne vil vi arbejde hårdt på at nå en løsning,” siger Anders Kühnau, formand for RLTN, og tilføjer:
”Men som arbejdsgiver kan vi altså ikke sidde med hænderne i skødet, når de faglige organisationer reelt lammer hospitalsdriften. De 10-15 procent, som organisationerne meget målrettet har udpeget til strejke, er uundværlige for resten af hospitalsdriften. Hvis man ikke kan tage et røntgenbillede, bruge rent udstyr, lægge bedøvelse eller transportere patienterne, bliver hospitalet jo sat ud af kraft.”
Bevægelse på begge sider af bordet
Medarbejdere på en stribe hospitaler og sygehuse i alle fem regioner vil derfor blive berørt af en potentiel lockout.
”Alle de kontroller og behandlinger, hospitalerne burde udføre i en periode med strejke, forsvinder jo ikke op i den blå luft – de skal udføres senere. Derfor kan vi ikke forsvare at bruge skattekronerne på, at de resterende medarbejde ikke kan udføre deres arbejde. Det er der simpelthen ikke råd til. Konflikt er på ingen måde en økonomisk fordel for regionerne, men vi må begrænse skaderne af den meget omfattende strejke mest muligt,” siger Anders Kühnau og supplerer:
”Der må komme bevægelse på begge sider af forhandlingsbordet, så vi undgår strejker og lockout. Sundhedspersonalet udfører hver eneste dag et stærkt stykke arbejde, så lad os nu sørge for en fornuftig aftale.”
Lockouten kan træde i kraft den 10. april ved døgnets begyndelse.
Læs mere: Bilag til lockoutvarsel (pdf)