Debatindlæg af Sophie Hæstorp Andersen, Danske Regioner, Thorstein Theigaard, Bedre Psykiatri og Eva Secher Mathiasen, Danske Psykolog Forening.
Flere og flere børn og unge kæmper med psykiske vanskeligheder. Som Jacob Bundsgaard og Joy Mogensen, hhv. formand for KL og formand for KL’s Socialudvalg skrev i et debatindlæg den 3. maj, er det skræmmende læsning og kalder på handling. Det er vi enige i.
Derfor er det glædeligt, at KL også kan se det akutte behov der er for, at vi styrker indsatsen til børn og unge, der mistrives. Hvis vi skal vende udviklingen, er det nødvendigt, at vi investerer i en tidlig indsats. Samtidig er det positiv læsning, når KL nævner, at det kan være nødvendigt at inddrage psykiatrien i det kommunale arbejde, og at man i KL selv har øje på, at et kommunalt kvalitetsløft er alfa omega, så personalet i dagtilbud og skoler bliver bedre rustet til at reagere rettidigt og sætte tidligt ind, når et barn eller ung ikke trives.
Men det er vigtigt at huske, at der er tusindvis af børn, som ikke får hjælp, fordi de populært sagt er for syge til kommunernes tilbud og for raske til regionernes. De har ikke en egentlig psykisk sygdom – endnu, men de mistrives og kæmper for eksempel med ensomhed eller mildere former for angst og depression. Her mener vi hverken kommunernes eksisterende tilbud eller KL’s tanker i deres Altinget-indlæg er tilstrækkelige. Vi er nødt til at tænke nyt.
Det er derfor, vi foreslår, at kommunerne etablerer et nyt behandlingstilbud med bistand fra den regionale psykiatri. Her skal især folkeskoler kunne henvende sig direkte til psykologer, børne- og ungdomspsykiatere og sundhedsplejersker, når et barn mistrives og har brug for hjælp.
Målet er at børnene får hjælp tidligere, så deres mistrivsel ikke udvikler sig til en egentlig behandlingskrævende psykisk sygdom.
KL misforstår vores forslag, når de skriver, at vores nye tilbud indebærer nye murstenskonstruktioner. Vi ser ikke behov for nye mursten, og vi vil heller ikke blande os i kommunernes organisering af deres tilbud. Vi ser et behov for at styrke den tidligere og forebyggende indsats, der i dag varetages i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Vi anerkender fuldt ud, at kommunerne besidder langt de fleste af de kompetencer, som et nyt behandlingstilbud skal have, blandt andet psykologfaglige kompetencer til individuel behandling. Pointen er, at kompetencerne skal bringes bedre i spil for at få effekt – og at man skal trække på sundhedsfaglige kompetencer i den regionale psykiatri, når der er et behov.
I nogle kommuner er der fire gange så mange børn, der kommer i kontakt med psykiatrien, som i andre kommuner. Så store forskelle kan vi ikke være bekendt eller acceptere.
Hvor kommunernes nuværende PPR-tilbud primært har fokus på at inkludere børn med særlig behov i undervisningen, er der brug for, at PPR-tilbuddene griber de børn, som mistrives på grund af mentale problemer.
Kommunerne skal have mere fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Der er et uudnyttet potentiale i PPR og de øvrige kommunale tilbud, som det vil være fjollet ikke at udnytte, og kobler man sundhedsprofessionelle fra den regionale psykiatri til, kan det virkelig blive et godt sted at få hjælp for de børn og unge, der mistrives.
Statistikken taler et tydeligt sprog. År efter år bliver flere børn og unge diagnosticeret med en psykisk sygdom. En stor del af disse børns psykiske sygdom kunne være forbygget med en rette hjælp. Hvis ikke vi sætter tidligt ind over for dem og giver dem muligheden for at få det bedre, så begår vi et kæmpe svigt.
Hvis en sådan indsats skal lykkes kræver det, at kloge hoveder fra både kommuner og regioner arbejder sammen. Det er ikke nok at snakke sammen.
Hvis vi virkelig skal gøre en forskel for de mange børn og unge, der ellers kan ende med en psykisk sygdom og det begrænsede liv, det kan medføre, så skal vi løse udfordringen med vores forskellige kompetencer i forening.
Vi håber, at KL vil være med til at smøge ærmerne op.