Gå til indhold

Regionernes vækstindsats virker: Mere end 13.000 nye job

Regionernes erhvervsfremme har hjulpet danske virksomheder med at skabe 13.200 nye arbejdspladser og en meromsætning på 22 milliarder kroner. Vigtigt med plads til de stærke regionale partnerskaber i fremtidens erhvervsfremme, mener Danske Regioner.

Når danske virksomheder får adgang til kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer, bliver parret med forskere fra universitetet eller rådgives om brugen af robotteknologi – ja, så sætter det skub i forretningen.

Det viser en ny effektmåling fra Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen. Her står det klart, at regionernes indsats for erhvervsfremme virker. Fra 2007 til 2013 har de regionale vækstfora hjulpet danske virksomheder med at skabe 13.200 nye arbejdspladser og 22 milliarder kroner i meromsætning sammenlignet med virksomheder, der ikke har deltaget i regionernes indsats. Danske Regioners formand, Stephanie Lose, glæder sig over de gode tal.

- Det er meget positivt at se de effekter, som regionernes erhvervsfremmeindsats har haft. Tusindvis af danske virksomheder har deltaget i indsatsen, og det mærker de nu på bundlinjen. Samtidig gavner det hele samfundet, når der bliver skabt 13.000 nye jobs. Det viser, at regionale partnerskaber er vejen frem, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

De regionale vækstfora er stærke regionale partnerskaber mellem erhvervsliv, medarbejdere, uddannelsesinstitutioner, kommuner og region. Målet skal give virksomhederne de bedste vilkår og fremme væksten i alle dele af Danmark.

15.347 private virksomheder fra hele Danmark har deltaget i programmer fra de regionale vækstfora. Det kan f.eks. være indsatser, der skaber samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner for at fremme produktudvikling. Det kan også være hjælp til at udvikle en bedre forretningsmodel, eller hjælp til at sikre kvalificeret arbejdskraft: kompetenceudvikling af medarbejdere, indsatser for flere faglærte, rekruttering af nyuddannede og tiltrækning af talenter. Desuden arbejder de regionale vækstfora med at udvikle stærke turismedestinationer og at sikre nutiden og fremtidens styrkepositioner.

Mere målretning og klar arbejdsdeling

På trods af den positive udvikling er danske virksomheder stadig i skarp konkurrence med internationale konkurrenter. Det er derfor vigtigt, at erhvervsfremmeindsatsen fortsat bliver styrket, mener Stephanie Lose.

- Vi skal være endnu skarpere på de indsatser, der kan understøtte virksomhederne – og som tager afsæt i at skabe stærke vækstvilkår over hele landet. Regionerne bakker op om regeringens ambition om at forenkle erhvervsfremmeindsatsen, men anbefaler kraftigt, at der skabes plads til stærke, regionale partnerskaber og udvikling af de danske styrkepositioner, så vi også har noget at leve af om 10 år, siger Stephanie Lose.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Samfundet går glip af en større gevinst end tidligere antaget, fordi cyklen vælges fra

Nye beregninger viser, at samfundet vinder stort på at få flere ud på cykelstien. Alligevel blev der cyklet færre kilometer i 2023 end året før. Udviklingen skal vendes – blandt andet ved at gøre det mere attraktivt at cykle uden for byerne.

Læs mere

Unge på erhvervsskoler har længere transporttid end unge på gymnasier

Der er stor forskel på, hvor lang tid unge bruger med kollektiv transport til deres gymnasier og erhvervsskoler. Det viser en undersøgelse fra Danske Regioner. Den længere transporttid kan få nogle til at vælge erhvervsskolerne fra – stik mod regeringens mål.

Læs mere

Debat: Regionerne: Styrk grøn og sammenhængende mobilitet

I regionerne arbejder vi omhyggeligt med at få den kollektive trafik og borgernes mobilitet til at passe sammen. Det skal være muligt at bo og arbejde og uddanne sig i hele landet, også hvis man har bosat sig uden for de store byer, skriver Danske Regioners formand for regional udvikling og EU, Anders G. Christensen, i Altinget.

Læs mere

Debatindlæg: Kære nye regering: Regionerne har en vigtig rolle at spille i den kommende nationale klimatilpasningsplan

1,8 meter. Så meget kan havet omkring de danske kyster stige frem mod år 2150. Det viser en ny analyse fra GEUS. Det kan lyde som en udfordring, der ligger langt ude i fremtiden, men så lang tid har vi ikke til at forberede os.

Læs mere