Sygehuslæger kan skabe bedre behandlinger og redde liv, hvis patientdata indsamles bedre. Sikkerheden skal være i højsædet, og kritiske læger bør melde sig ind i samarbejdet, skriver Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
Debatindlæg fra Bent Hansen, formand for Danske Regioner, bragt i Dagens Medicin den 26. august 2016.
En helt særlig styrke ved det danske sundhedsvæsen er vores evne til at forbedre behandlingsformer gennem brugen af sundhedsdata. På sygehuse, i kommuner og hos de praktiserende læger indsamles der informationer om patienterne, og en del af disse informationer bruges bl.a. til forskning, som kan opdage og udvikle nye behandlingsmetoder eller aflive myter om sammenkædninger af levevis og sygdomsudbrud. Og når en patients oplysninger gives forsvarligt videre fra en læge til en anden, undgår patienten at fortælle sin sygdomshistorie om og om igen eller at få taget de samme prøver flere gange.
Det er vigtigt for os alle, at oplysninger om sygdomme og behandlingen af dem deles og udvikles, så vi alle kan få gavn af bedre og mere effektiv behandling.
Styr på sikkerheden
Men det er desværre langt fra det billede, de praktiserende læger Thomas Birk Kristiansen og Trine Jeppesen tegner af sundhedsdata med indlægget ”Listen over skandaler er lang” i Dagens Medicin den 12. august. Her gives indtrykket af én stor datasuppedas, hvor danskernes sundhedsoplysninger sejler rundt frit tilgængeligt. Det er ikke tilfældet, og det tjener intet formål at male et sådan skræmmebillede.
Eksempler på, at danske borgeres personhenførbare sundhedsoplysninger sælges til medicinalvirksomheder eller forsikringsselskaber, tager vi i regionerne skarpt afstand fra. Det er fuldstændig utilstedeligt. Og patientforeninger bør aldrig kunne udtrække personhenførbare oplysninger på patienter for at bruge dem til marketing. Tillidsforholdet mellem patient og læge er fundamentalt for det danske sundhedssystem, og det må vi ikke sætte over styr. Alle bør være rungende enige om, at sikkerheden om borgernes sundhedsdata skal være 100 procent i orden.
Sundhedsdata for fremtiden
Sundhedsdata giver os unikke muligheder, og derfor undrer det mig, at Thomas Birk Kristiansen og Trine Jeppesen drømmer sig 20 år tilbage i tiden, hvor ”intet kunne deles fra patientens journal uden tilladelse fra patienten, fordi den var skrevet på papir og lå i et sikkert kartotekskab. Digitaliseringen har fuldstændigt lavet om på fortroligheden”. Det er jeg uenig i. Digitaliseringen har givet gode muligheder for at redde liv og forbedre behandlingsformer. Det hører en anden tidsalder til at gå ind til landsbylægen bag den lukkede dør og efterlade al viden der. I dag eksisterer der langt mere viden, som kan bruges til gavn for alle patienter – og vi kan og bør bruge den viden bedre end i dag.
Et eksempel ude fra virkeligheden: Et 5-årigt barn indlægges på et hospital med en sjælden hjernetumor. Hospitalet har, siden elektroniske patientjournaler blev indført for mere end 10 år siden, haft en håndfuld børn med tilsvarende tumorer, men den nuværende lovgivning lukker muligheden for, at barnets behandlende læge kan se på erfaringerne fra de tidligere tilfælde, når lægen ikke selv har haft dem i behandling. Hvilken behandling fik de? Opererede man – hvad var overvejelserne, og hvordan var resultaterne? I regionerne mener vi, at de tidligere journaler bør være tilgængelige for en given hospitalsafdeling, så der kan lægges en god behandlingsplan for barnet. Vel at mærke så længe adgangen til de tidligere journaler tydeligt kan skabe værdi for den aktuelle patient.
Gang i samarbejdet
Hvis vi giver sygehuslægerne bedre adgang til relevante patientdata - hvor sikkerheden er i højsædet – kan vi sørge for bedre behandling for hver enkelt patient: Lægen kan tættere følge, hvilken behandling der har den bedste effekt, forbedre sygdomsforløb, så patienterne kan nøjes med de undersøgelser og behandlinger, som rent faktisk giver værdi, og måle på kvalitet, resultat og livskvalitet for patienten som grundlag for en mere nuanceret styring af sundhedsvæsenet.
Lad os nu sammen - regioner, sygehuse, praktiserende læger, stat og kommuner - skabe en stærkere og mere sikker indsamling af sundhedsdata frem for at male skræmmebilleder. Sidstnævnte er ingen tjent med – men alle kan få gavn af bedre databrug.