"Region Sjælland og Nyt Psykiatrisygehus Slagelse har vist en stærk bygherrepræstation, der kombinerer livskvalitet med behandling og sikring", hedder det blandt andet i Bygherreforeningens begrundelse for prisen.
Videre begrundes valget med at sygehuset bærer præg af nytænkning på alle områder, der skal være med til at skabe værdi for patienterne, og som er med til at gøre en forskel i behandlingsforløbet.
I valget af Region Sjælland er der desuden lagt vægt på en stærk bygherrepræstation i et internationalt referenceprojekt.
Psykiatridirektør i Region Sjælland Michael Werchmeister siger, at der fra første tanke om byggeriet har været fokus på helbredende arkitektur ved at arbejde med lys, natur og kunst.
Blandt de andre nominerede til prisen, der har været uddelt siden 1999, var Carlsberg Byen og Danmarks Tekniske Universitet.
Læs mere: