Når de danske regioner sammenligner sig med norske, svenske og skotske regioner, er variationen på tværs af regionerne større i Skotland og Sverige, end den er i Danmark, mens den regionale variation i Norge er mindre eller på niveau med den danske.
Det viser en analyse foretaget af konsulentfirmaet Implement for Danske Regioner.
På kræftområdet er der generelt mindre regional variation i Danmark og Norge, end der er i Sverige og Skotland. Det gælder både ventetid og overlevelse og skyldes blandt andet kræftpakkerne.
Læs mere i det nye nummer af Danske Regioners analysemagasin REGIO, der netop er udkommet.
Læs mere:
REGIO nr. 9 (31. august 2015)
Overordnet vurdering af variation i indikatorbaserede resultater i sygehussystemerne i Danmark, Sverige, Norge og Skotland - med udgangspunkt i udvalgte indikatorer (pdf) - rapport fra Implement Consulting Group, 2015