De idéer, som 600 borgere valgte at bruge deres lørdag eftermiddag at udvikle, på regionernes borgermøder den 28. februar, tager regionspolitikerne med til politisk stormøde den 4. marts.
Idéerne var alt fra, at patienter altid skal kunne få fat på en læge eller sygeplejeske, at det skal være muligt at dele patientdata bedre uden fortroligheden bliver brudt, og at pårørende skal have en mere central rolle kommunikationen med sygehusene.
Regioner - Borgerne vil have lægens telefonnummer
- Jeg synes, det har været nogle utrolig gode diskussioner med mange gode idéer til, hvordan vi får skabt nogle konkrete forbedringer til den del af patienternes kontakt med sygehusene, som ikke handler om den egentlige behandling. Jeg ser frem til, at vi får sat gang en række projekter, som kan sikre et bedre forløb på sygehusene for både patienter og deres pårørende, siger Bent Hansen, formand i Danske Regioner.
Andre idéer, som borgerne gav videre til politikerne og som nu skal afsøges
- Overblik over forløbet - evt. tovholder, der på lægmandssprog forklarer, hvad der skal ske
- Tid til at lytte til patienternes spørgsmål
- Samtaler mellem patient og personale skal forberedes. Patienter skal have værktøj til det
- Sygehuset skal være bedre til at udnytte digital kommunikation
- Stuegang i private opgivelser - f.eks. i enerum med patienten og pårørende
- Mulighed for at få video af udskrivningssamtalen
- Velkomstperson på afdelingen
- Servicetjek efter endt forløb - blev forløbet som planlagt?