Gå til indhold

Høringssvar vedrørende udkast til delegationsbekendtgørelse for Trafikstyrelsen

Danske Regioner har modtaget udkast til delegationsbekendtgørelse for Trafikstyrelsen i høring og har følgende bemærkning

Under § 2 om Trafikstyrelsens opgavevaretagelse fremgår under punkt 9 følgende:

Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM-myndighed) for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter.

Danske Regioner er blevet gjort opmærksom på, at lokalbanernes MKV- (miljø-konsekvensvurdering - tidligere VVM) screeninger og -godkendelser foretages af hhv. de stedlige kommuner samt Miljøstyrelsen. Dette er i modstrid med situationen for BaneDanmark/DSB, hvor Trafikstyrelsen behandler MKV-screeninger og -godkendelser. Det er vurderingen, at det kan være positivt for infrastrukturinvesteringers planlægning, tid og økonomi, hvis disse screeninger og godkendelser for så vidt angår privatbanerne fremover behandles af Trafikstyrelsen, som har større trafikal erfaring og ekspertise end Miljøstyrelsen. At samle MKVen under den statslige styrelse med den krævede jernbanefaglighed i disse sagers behandling formodes at have potentiale for at afstedkomme en smidigere og mere hensigtsmæssig sagsbehandling. 

 

Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder:

Høringssvar vedrørende udkast til delegationsbekendtgørelse for Trafikstyrelsen