Danske Regioner finder det positivt, at der med lovforslaget banes vej for en
mere bæredygtig materialeforbrug og genanvendelse. Med lovforslaget etableres der nødvendige juridiske og procesmæssige rammer for nedtagning og cirkulering af bygningsmaterialer. Regionerne er som råstofmyndighed på land optaget af, at værdikæderne for sekundære bygge- og anlægsmaterialer styrkes og gøres mere transparente. Både for bygherrer, rådgivere og materialeleverandører. I udgangspunktet er udkastet til lovforslag derfor et godt afsæt for et mere ansvarlig forbrug og produktion af vores naturressourcer jf. Verdensmål 12. De miljømæssige fordele ved selektiv nedrivning er i øvrigt fint beskrevet under lovforslagets bemærkninger (side 26-27).
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Lovforslaget må forventes på sigt at medføre meromkostninger for offentlige bygherre. Det bør lovgiver allerede nu forholde sig til under det forberedende arbejde. Danske Regioners vurdering er, at lovforslaget vil medføre mindst de samme meromkostninger for offentlige bygherrer, som det medfører for erhvervslivet.
Lovforslagets afgrænsning og potentiale
Reglerne i lovforslaget omfatter i første omgang alene bygninger fra 250 m2 eller derover. Det fremgår af lovforslaget, at der på sigt stilles krav om selektiv nedrivning af byggerier i forbindelse med renoveringer. Danske Regioner finder, at denne afgrænsning kan medføre, at potentialet for recirkulering af høje
materialekvaliteter forskydes frem i tid. En del af de stedfaste anlæg som lovforslaget beskriver på side 15 (f.eks. broer, sportsanlæg, lufthavne, havne, diger, gylletanke, gasledninger, vandforsynings- og kloaknet samt industrianlæg såsom elværker, vindmøller og raffinaderier) vil ikke kunne adskilles og genbruges direkte, mens andre kan. Dem der ikke kan genbruges direkte, fx broer og havneanlæg, vil ofte være lavet af materialer af en høj kvalitet, hvorfor det er relevant med selektiv nedrivning med henblik på at genanvende materialerne i andre projekter, hvor der kræves en tilsvarende høj materialekvalitet.
Af lovforslagets side 6 fremgår det, at der med bemyndigelse eller efter en fornyet politisk stillingtagen kan fastsættes krav til nedrivning for flere typer af nedrivninger end ved fuldstændig fjernelse af etagearealer i bygninger der er mindre end 250 m2, ved:
1) fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m2 eller derover i bygninger, uanset om hele eller dele af bygningen fjernes,
2) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse med renovering af bygninger, og
3) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse med fjernelse af hele eller dele af anlæg og ved renovering af anlæg.
Da der må forventes et stort potentiale i forbindelse med renovering og ombygning af større bygninger, hvor dele af bygningen bliver stående, foreslås det, at punkt. 2 og 3 kunne medtages i det foreliggende lovforslag, samtidig med at privatboliger friholdes fra kravene om selektiv nedrivning.
Hvis det ikke er muligt at medtage ovenstående punkter i lovforslaget, f.eks. grundet behov for opbygning af kompetencer og autoriserede nedrivningsfirmaer mv. samt behov for en nærmere afgrænsning af anlæg, anbefaler Danske Regioner, at man i stedet fastsætter en ambitiøs tidshorisont for implementering af de udvidede krav, således at punkt nr. 3 skal være omfattet af lovforslaget inden udgangen af 2025, nr. 2 inden udgangen af 2027 og nr. 1 inden udgangen af 2029. Således vil der også være plads til at få opbygget de rette kompetencer og udbydere på området. Dette stemmer også fint overens med de nye krav til CO2-grænseværdier til byggeri i bygningsreglementet, som skærpes i 2025, 2027 og igen i 2029.
I forbindelse med de nye klimakrav i bygningsreglementet må man desuden forvente en øget efterspørgsel efter bæredygtige byggematerialer med en lav klimabelastning, f.eks. genbrugte byggematerialer. En skærpelse af kravene til selektiv nedrivning vil understøtte den øgede efterspørgsel på bæredygtige
byggematerialer.