Danske Regioner har i en årrække peget på behovet for nye regler for elevfordeling og kapacitetsstyring, som kan imødekomme udfordringerne med polariserede gymnasier i de største byer og presset på uddannelsesmulighederne i de mindre byer. Danske Regioner bakker derfor overordnet op om den nye elevfordelingsmodel og kvitterer for den større rolle og det ansvar, regionerne med aftalen får for de gymnasiale uddannelser. Danske Regioner har følgende bemærkninger til lovforslagets forskellige elementer. I bilag findes supplerende bemærkninger af teknisk karakter.
Udskydelse af solnedgangsklausul
Danske Regioner bakker op om forlængelsen af muligheden for at fastsætte lokale elevfordelingsregler med et år, ind til den nye elevfordelingsmodel træder i kraft. Det er ligeledes positivt, at elevrepræsentanterne kan fortsætte i fordelingsudvalgene.
Danske Regioner gør opmærksom på, at regionerne ikke selvstændigt kan igangsætte og vedtage lokale elevfordelingsregler, da det ifølge lovgivningen er bestyrelserne på de enkelte skoler, der skal anmode fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Den konkrete udmøntning af det aftalebelagte stop i elevoptaget på 6-9 gymnasier forventes at have betydning for behovet for at fastsætte lokale elevfordelingsregler samt fordelingsudvalgenes mulighed for at sandsynliggøre, at elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsområdet giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer.
Udmeldingen af, hvilke gymnasier der er udvalgt til stop for elevoptag i 2022, er varslet til offentliggørelse inden nytår. En så sen udmelding er problematisk i forhold til processen for kapacitetsfastsættelse og kan ligeledes give udfordringer i forhold til at leve op til fristerne for fordelingsudvalgenes såvel som regionsrådenes behandling af anmodninger om lokale elevfordelingsregler
Afskaffelse af ventelister
Danske Regioner bakker op om afskaffelsen af ventelister, da det er erfaringen, at ventelisterne håndteres meget forskelligt og kan medføre mange elevflytninger efter, at fordelingsprocessen er afsluttet. Det gør det svært at opnå den ønskede intention med fordelingen. Endvidere har det vist sig, at den gældende praksis for anvendelse af ventelister har bidraget til at skabe en uhensigtsmæssig konkurrence mellem gymnasierne om eleverne.
Regionerne forudser, at afskaffelse af ventelisterne vil kræve en stor informationsindsats over for ansøgere og deres forældre, særligt i en situation, hvor det højest prioriterede gymnasium efter et stykke tid får ledige pladser, som ikke bliver besat.
Begrænsning af mulighed for institutionsskift
Som udgangspunkt bør eleverne have størst mulig bevægelses- og valgfrihed, når det gælder deres ungdomsuddannelse. Danske Regioner anerkender dog behovet for at begrænse elevernes mulighed for at skifte institution for at opnå intentionen med den nye elevfordelingsmodel. Samtidig bakker Danske Regioner op om, at det fortsat er muligt at skifte institution, hvis en elev mistrives eller flytter bopæl med dertil følgende lang transporttid.
Etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier
Særligt i hovedstadsområdet, hvor de fleste private institutioner findes, er det en udfordring, at de private institutioner ikke i den gældende lovgivning er underlagt samme kapacitetsstyring som de offentlige institutioner. Det er en udfordring, fordi de private gymnasier med ledig kapacitet har mulighed for at optage ansøgere, der i fordelingsprocessen er fordelt til andre skoler, end de har søgt. Derfor finder Danske Regioner det fornuftigt at etablere et tilskudsloft.
For at sikre den nødvendige sammenhæng til styringen af kapaciteten på de offentlige gymnasier, vil det være hensigtsmæssigt, at den relevante region inddrages, når børne- og undervisningsministeren fremadrettet fastsætter loft på de private institutioner i forbindelse med godkendelse af skoler og kurser, jf. § 8 b. stk. 2 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det kan være som høringspart eller via indstilling fra regionsrådet.
Økonomiske konsekvenser
Endelig kvitterer Danske Regioner for, at regionerne vil blive kompenseret med 1,8 mio. kr. i 2022 via DUT som følge af den merudgift, som lovforslaget forventes at medføre.
Høringssvaret afgives med forbehold for godkendelse i Danske Regioners bestyrelse på møde den 23. september 2021.
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format: