Lovforslagets primære formål er at gennemføre EU’s Elmarkedsreform i Danmark, herunder rammerne for danske regioners adgang til at varetage egenproduktion af elektricitet, jf. lovforslagets pkt. 1. Her foreslås det bl.a. at supplere Elforsyningslovens §4 med et nyt stk. 8, der fastslår; ”at en region kan varetage egenproduktion af elektricitet, som efter §2 stk., 4 er undtaget fra kravet i lovens §4 stk. 6”.
Danske Regioner hilser denne præcisering i forslaget velkommen, men ser samtidig et behov for en række yderligere nuancer når det gælder rammerne for offentlige procesenergitunge bygningers adgang til egenproduktion af elektricitet (baseret på solenergianlæg). Helt specifikt er det kravet om selskabsudskillelse ifm. egenproduktion af vedvarende energi, som indebærer en væsentlig administrativ byrde for offentlige bygninger, der har et så højt procesenergiforbrug, at al produceret strøm fra tagbaserede VE-anlæg vil kunne aftages lokalt på egen matrikel.
Elforsyningslovens § 4 stk. 6 fastslår, at ”Regioners egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar” med mindre der er tale om anlæg, der opsættes i forbindelse med enten nybyggeri eller gennemrenoveringer, jf. bekendtgørelse nr. 1396 (af 23/06/2021) om undtagelse af visse kommunale og regionale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.
Kravet om selskabsudskillelse er ganske ressourcekrævende og udgør i dag en betydelig barriere for hospitaler, der ønsker at styrke forsyningssikkerhed ift. kritiske samfundsopgaver (leverance af sundhedsydelser) samt omstillingen til et mere bæredygtigt og klimavenligt energiforbrug i egne bygninger.
Regionale bygninger med højt procesenergiforbrug
Som bygningsejere har regionerne i dag ansvaret for over 5,4 mio. kvadratmeter, herunder hospitalerne, som varetager somatiske og psykiatriske funktioner døgnet rundt hele året.
Hospitalerne tegner sig for op mod 95 pct. af regionernes samlede energiforbrug. Der er tale om komplekse bygninger med en meget stor andel af procesenergi som anvendes til produktionsformål i form af scannere, billeddiagnostisk udstyr, øvrigt medicoteknisk udstyr, sterilcentraler, dampvaskerier etc. Hospitalerne adskiller sig således fra mange øvrige typer offentlige bygninger, idet hospitalernes energiforbrug ligger stabilt højt hele døgnet og året rundt.
Hospitalerne har samtidig et stort ønske om at bidrage til den grønne omstilling, når det gælder bygningernes energiforbrug. Dét kan bl.a. ske ved at udbygge mulighederne for egenproduktion af elektricitet på nye, såvel som eksisterende bygninger. Egenproduktion af elektricitet på hospitaler vil bl.a. kunne ske via mindre tagbaserede solcelleanlæg.
Ambitionen og ønsket er, at en større andel af hospitalernes energiforbrug i fremtiden bygger på egenproduktion af elektricitet og dermed reducerer sundhedsvæsenets samlede klimabelastning, jf. målsætningerne i den fællesregionale strategi om Grønne Hospitaler (januar 2024), der bl.a. sigter på at halvere sundhedsvæsenets samlede klimabelastning inden 2035.
Danske Regioner skønner at op mod ca. 90 pct. af hospitalernes energiforbrug går til procesenergi. Netop på grund af hospitalernes meget store procesenergiforbrug, vil der være tale om en egenproduktion af elektricitet, som i langt overvejende grad vil kunne forbruges af hospitalet selv. Egenproduktion af vedvarende energi på hospitaler vil således også kunne aflaste elnettet, da en større andel af energien produceres på forbrugsstedet.
Kun i sjældne situationer vurderes der at kunne opstå behov for at sende overskydende produktion til elnettet. Belastningen af nettet fra lokal egenproduktion i regionernes eksisterende bygninger vil således være yderst begrænset.
Barriere for grøn omstilling af energiforbruget
Kravet om selskabsmæssig udskillelse er endvidere en barriere ift. EU’s omarbejdede Bygningsdirektiv som Danmark skal implementere inden maj 2026. Bygningsdirektivets artikel 10 vedr. ”solenergi i bygninger” indeholder bl.a. et krav om, at der fra 2027 og frem etableres egnede solenergianlæg i eksisterende offentlige bygninger på helt ned til 250 kvm.
Den forestående implementering af Bygningsdirektivet i Danmark er derfor tilsvarende en god anledning til at justere og sikre forbedrede rammer for bl.a. regionernes adgang til egenproduktion af elektricitet, baseret på solenergianlæg.
Kravet om selskabsmæssig udskillelse er endvidere kontraproduktivt ift Elforsyningslovens hovedsigte om at Danmarks elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til klima, miljø, forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi, jf. Elforsyningslovens §1 stk. 2, 3, 4 og 5.
Forbedrede vilkår for regional egenproduktion af elektricitet
Det er på den baggrund relevant at se på mulighederne for forbedrede vilkår, der fremadrettet giver hospitalerne styrkede rammer for at egenproduktion af elektricitet, baseres på solenergi og andre VE-kilder, navnlig ift. eksisterende bygninger.
Elforsyningslovens §2 stk. 4 giver ministeren mulighed for at undtage offentlige bygninger med højt procesenergiforbrug fra reglerne om selskabsmæssig udskillelse. Danske Regioner opfordrer til, at denne mulighed tages langt mere i anvendelse som middel til at understøtte den grønne omstilling af regionernes energiforbrug. Netop i denne sammenhæng gør Danske Regioner opmærksom på, at lovforslaget konkret henviser til lovens §2 stk. 4 som ”indeholder en generel bemyndigelse til, at ”klima- energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser”.
Danske Regioner støtter på den baggrund, at der med lovforslaget sker en tydeliggørelse af rammerne for hospitalers adgang til egenproduktion af elektricitet. Samtidig opfordrer Danske Regioner til, at undtagelsesmulighederne fra kravet om selskabsudskillelse ifm. egenproduktion af elektricitet, fremadrettet udvides til også at gælde eksisterende procesenergitunge bygninger. Denne udvidelse kan ske via bemyndigelse fra ministeren, jf. §2 stk. 4 og vil i givet fald kunne understøtte styrket forsyningssikkerhed og grøn omstilling af energiforbruget på sundhedsområdet.
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: