Det er positivt, at regionerne har fået retten til at indstille 20 procent af midlerne fra Den Europæiske Socialfond Plus i programperioden 2021-2027. Dermed styrkes regionernes arbejde med udviklingen af ungdomsuddannelserne, herunder erhvervsskolerne og det øvrige uddannelsesområde.
Socialfondsprogrammet
EU’s Socialfond Plus-program 2021-2027 vurderes generelt at understøtte meget relevante uddannelses- og kompetencemæssige udfordringer. I forhold til den regionale indsats under prioritet 2 – Kompetencer til fremtiden og uddannelse til alle – vurderes programmet også at understøtte regionale, strategiske målsætninger, som de er beskrevet i regionernes regionale udviklingsstrategier. Danske Regioner bakker derfor op om programmet.
Socialfondsprogrammets prioritet 1 inkluderer også en indsats over for unge uden ungdomsuddannelse, og det anbefales at ”forbedre de grundlæggende kvalifikationer hos alle uddannelsessøgende…”. Hvis det skal lykkes at tilvejebringe mere kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet, er det nødvendigt at få den gruppe af unge med, som ikke selv kan komme i gang med en ungdomsuddannelse. Danske Regioner håber derfor, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil åbne calls, som retter sig specifikt mod indsatsen for gruppen af unge 16 - 24-årige, som står uden job eller uddannelse, og som mangler støtte til at komme i gang med en uddannelse, fx en FGU. Indsatsen kan ikke alene dækkes i den regionale prioritet 2.2.2, idet regionerne fx ikke kan medfinansiere projekter i kommunerne, som har ansvaret for målgruppen. Regionerne vurderer derfor ikke, at et DEB-call vil medføre overlappende indsatser (jf partnerskabsaftalens afsnit om koordinering mellem den nationale og regionale del af ESF+).
Regionalfondsprogrammet
Regionerne ser positivt på, at udvikling af styrkepositionen for velfærdsteknologi er gjort til en prioritet i programmet. Dog er det afsatte beløb meget begrænset – ca. 40 mio. kr. over en 7-årig periode – som også kun giver mulighed for en meget lille virksomhedsdeltagelse, når man ser på outputindikatorerne. Det er således en meget lille indsats, der lægges op til i programmet, set i lyset af at velfærdsteknologi er en styrkeposition. Der er velfærdsteknologiske virksomheder i alle dele af landet, og alle regioner har en interesse i området, da der er et generelt behov for nye velfærdsteknologiske løsninger i sundhedsvæsenet. På den baggrund vil derfor også være uheldigt, såfremt de afsatte midler primært er tiltænkt at skulle understøtte det udpegede, lokale erhvervsfyrtårn for life science. Det bør meget bredere ud i hele landet. Regionerne finder, at det bør være en ambition, at Erhvervsstyrelsen får indsatsen ud at virke i hele Danmark via Danish Life Science Cluster.
Danske Regioner mener desuden, at regioner og sygehuse bør skrives eksplicit ind som væsentlige aktører i innovationssamarbejder på sundheds- og velfærdsteknologiområdet. Regionsrådene og sygehusene er drivende og afgørende for positive nye innovationssamarbejder og klynger, og det bør fremgå af programteksten.
Partnerskabsaftalen
I forhold til Partnerskabsaftalen bemærker Danske Regioner, at overordnet set hviler partnerskabsaftalen meget på direkte og indirekte henvisninger til små og mellemstore virksomheder; områder som regionerne ikke længere har kompetencer indenfor. Størstedelen af Partnerskabsaftalen har vi derfor ikke bemærkninger til.
Alle fonde under partnerskabsaftalen – men ikke mindst Regionalfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling, og Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammerne - har tydelige prioriteringer inden for cirkulær økonomi, udvikling, markedsmodning af grønne teknologier mm. Der er derfor risiko for, at de samme initiativer kan støttes af flere programmer eller værre; at vigtige initiativer falder mellem programmerne og derfor ikke kan fremmes.
I forhold til Fonden for Retfærdig Omstilling skal der for hver af de udpegede NUTS 3-regioner udarbejdes en territorial omstillingsplan. Fra regional side vil vi gerne tilbyde at samle et netværk/partnerskab for at bistå Erhvervsstyrelsen med selve programmeringen og udformningen af de territoriale planer og til den efterfølgende gennemførelse. Regionerne har en passende størrelse, når der skal arbejdes på tværs af flere kommuner og organisationer, og har et gedigent netværk på området gennem DK2020-partnerskabet med kommunerne. Samtidig har regionerne mange års erfaring i en (upartisk) koordinerende rolle, både i forhold til Interreg-samarbejdet og frem til 2019 i de regionale vækstfora. Regionerne har også varetaget en tilsvarende betydelig koordinerende rolle i forhold til indsatsen under EU’s Fond for Tilpasning til Globaliseringen.
Regionerne beklager, at programmerne er blevet udarbejdet meget sent, hvilket bl.a. forsinker regionernes arbejde med den regionale prioritet i forhold til den videre proces, ansøgningsrunder og i forhold til n+3-forpligtelser.
Danske Regioner vil endvidere henstille til, at der bliver proportionalitet mellem de relativt begrænsede midler, som regionsrådene får indstillingsret til, og omfanget af de administrative byrder, som indstillingsretten medfører. Vi ser derfor frem til en fortsat konstruktiv dialog med Erhvervsstyrelsen om, hvordan administrationen kan tilrettelægges på en så enkel måde som mulig.
Venlig hilsen
Stephanie Lose og Ulla Astman
Bilag - Tekniske bemærkninger
Socialfondsprogrammet
S. 4: Beskrivelsen af det overordnede formål indbefatter ikke helt den regionale prioritet. Det kunne klares ved f.eks. at tilføje: Styrke den regionale uddannelsesindsats og dermed ruste de unge til fremtidens udfordringer.
S. 10: Der er en fejl i figur 10. Den viser ikke erhvervsfrekvensen, som den ellers angiver at gøre.
S. 29: Afsnit 2.1.1.2, Tabel 3. Resultatindikator. Det vil være en udfordring at anvende Antal deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen, når umiddelbart efter forstås som max 4 uger. Fx hvis det drejer sig om en indsats målrettet elever i grundskolen, som skal få eleverne til at starte på en ungdomsuddannelse. Her vil indsatsen ideelt set skulle gennemføres, inden eleverne skal tilmelde sig en ungdomsuddannelse, hvilket de skal gøre senest 1. marts, for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse efter sommerferien. Dvs. der går mindst 4 mdr. fra det tidspunkt, hvor en aktivitet kan påvirke elevens valg, til det tidspunkt, hvor eleven faktisk begynder på en ungdomsuddannelse.
S. 29: I forhold til resultatindikatoren Antal deltagere der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelse er det vigtigt at beskrive i indikatorvejledningen, hvad der menes, herunder er det vigtigt, at man ved formelle kvalifikationer ikke udelukker AMU-kurser og kun medregner f.eks. en afsluttet erhvervsuddannelse, for eksempelvis giver et truckcertifikat eller et svejsecertifikat i høj grad formelle kvalifikationer.
S. 54, sidste afsnit: Det bør nævnes, at internationalt samarbejde – ud over erhvervsfremmestrategien og EU’s østersøstrategien - også skal ske i overensstemmelse med de regionale udviklingsstrategier.
S. 66/67: Målgruppe 2 (hjemløse, som bliver udskrevet til gaden) er ikke neutralt beskrevet, idet der henvises til, at de bliver udskrevet fra regionale behandlingstilbud til gaden, men der står ikke, at hjemløse og deres boligbehov er kommunernes ansvar. Det foreslås, at målgruppe 2 beskrives som: Hjemløse, der udskrives fra et behandlingstilbud, uden at have et sted at bo.
S. 91: Pkt. 6. Partnerskaber. Forslag til tekstændring, hvor afsnit to og tre bytter plads, så teksten kommer til at lyde: ”I Region Hovedstaden nedsatte man en rådgivende styregruppe, og der er afholdt møder med kommuner og andre relevante aktører samt en stribe rundbordssamtaler vedr. behovet for faglærte. Der indkom 63 høringssvar fra kommuner, erhvervs-, arbejdstager- og løn-modtagerorganisationer, uddannelsesinstitutionerne m.fl. Inddragelsen fortsætter gennem Fremtidens Kompetenceråd, hvor repræsentanter fra uddannelses- og beskæftigelsesområdet skal drøfte udfordringer og løsninger på uddannelsesområdet i regionen.”
I forlængelse heraf foreslås det at indsætte følgende tekst vedrørende Bornholms Regionskommune: ”Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune er i dialog om, hvordan der kan sikres et godt og smidigt samarbejde omkring den administrative opgave i forbindelse med indstillingen af Socialfondsmidlerne.”
Regionalfondsprogrammet
Det er positivt, at Regionalfondsprogrammet er formuleret mere fleksibelt sammenlignet med den forrige periode. F.eks. er der i innovationsprojekter kun krav om én deltagende virksomhed, ligesom der ikke er noget specifikt krav til, hvem virksomheden skal samarbejde med. Det er også positivt, at der er stærkt fokus på grøn omstilling og cirkulær økonomi. Det passer godt til den omstilling, det danske samfund står overfor, og som regionerne gerne vil bidrage til i form af konkrete initiativer, herunder at skaffe befolkning bedre adgang til naturen.
S. 16: Teksten bør udbygges med regionerne som eksempel på relevante aktører og i forhold til offentlig-private samarbejder omkring cirkulære løsninger.
S. 65: Prioritet 5 Udvikling af styrkeposition for velfærdsteknologi Det er positivt, at programmet åbner mulighed for, at regionalfondsmidlerne ikke blot kan bruges til aktiviteter i form af innovationssamarbejder, matchmaking mv., men også til test- og demonstrationsfaciliteter samt indkøb af maskiner og udstyr. Det er noget, som virksomhederne har efterspurgt i flere år. Men den form for udstyr er ofte kostbart, så det understreger, at det afsatte beløb er særdeles begrænset.
En forudsætning for den brede samarbejdslogik og succesfulde innovationssamarbejder, som programmet lægger op til, er et positivt og inkluderende bidrag fra sygehusenes relevante afdelinger. Det er her, mange ideer udspringer fra, det er her, ekspertisen er, og det er i sygehusene, at afprøvningen og en lang række tests foregår. Med regionernes helt afgørende rolle som ansvarlig for sygehusene in mente vil det være oplagt, at Erhvervsstyrelsen eksplicit nævner regionerne og sygehusene som væsentlige aktører i innovationsprojekter og ikke reducerede sygehusene, som har udviklet sig til væsentlige videncentre, til ”offentlige aktører”.
Regionerne har allerede en række relevante hjemmeler på sundhedsområdet - blandt andet Sundhedsloven §194, hvorefter regionsrådene skal sikre udviklings- og forskningsarbejde herunder sundhedsinnovation, således ydelser efter denne lov kan varetages på et højt fagligt niveau. Disse hjemler kunne med fordel sættes i spil i udmøntningen af prioriteten.
Det fremgår af motiverne/bemærkningerne til §194, at bestemmelsen lovfæster regionsrådenes forpligtigelse til forskning, hvor forskningsopgaven indgår som et naturligt led i det almindelige driftsansvar for sundhedsvæsenets opgaver. Sygehusene, herunder især universitetssygehusene, udfører forskning på højt internationalt niveau, udvikler behandlingsformer og bidrager til udvikling af ny medicin og nye behandlingsformer. Sygehusene indgår i den forbindelse i tæt samarbejde med blandt andet universiteter og forskningsinstitutioner, andre sygehuse — herunder udenlandske samt med den medicotekniske industri og lægemiddelvirksomheder.
Sundhedslovens §194 giver videre regionerne hjemmel til sundhedsinnovationssamarbejder på sundhedsområdet, herunder i et offentligt-privat samarbejde jfr. Sundhedslovens §78, stk. 3. Efter Sundhedslovens §194 kan regionsrådet deltage i og medfinansiere aktiviteter til fremme af offentlig-privat samarbejde, der understøtter regionernes opgaver på sundhedsområdet, forudsat at aktiviteterne vedrører sundhedsinnovation, herunder bruger- og medarbejderdreven sundhedsinnovation, videndeling og videnopbygning. Bestemmelsen omfatter også anvendelsen af ny teknologi i sundhedssektoren, herunder automatisering og digitalisering, samt at regionerne kan indgå i klyngesamarbejder på life science området.
Regionerne kan således inden for rammerne af Sundhedslovens §194 og §78 stk. 3 indgå i samarbejde om forskningssamarbejder i form af grundforskningsprojekter og klinisk forskning, udvikling af ny teknologi, life science med videre. Det fortolkes normalt sådan, at det afgørende er, at disse samarbejder er knyttet til løsning af problemstillinger på sundhedsområdet.
Partnerskabsaftalen
S. 15/16: Der beskrives en meget tæt kobling mellem regionernes del af programmet og unge uden uddannelse med særlige udfordringer, herunder mænd med ikke vestlig baggrund. Unge uden uddannelse med særlige udfordringer er dog kun en mindre del af fokus i den regionale prioritet.
S. 20: En lidt skævt vinklet prioritering, der henviser til, at den regionale indsats handler om de krav, som følger af den teknologiske udvikling. Indsatser under programmet kan rettere ses som en mulighed for at udnytte de muligheder, som nye teknologier medfører.
S. 20: En fin beskrivelse af de tre oplagte koordineringsmuligheder mellem DEB og regionerne.
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: