Gå til indhold

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen mv.

Danske Regioner har den 19. november 2018 modtaget en høringsanmodning vedr. udkast til bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser efter lov om erhvervsfremme til Erhvervsstyrelsen og afskæring af administrativ rekurs af afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Udkastet til bekendtgørelse er en udmøntning af den nye lov om erhvervsfremme, som for tiden behandles i Folketinget.

Danske Regioner finder, at forslaget til lov om erhvervsfremme er udtryk for en uhensigtsmæssig centralisering af indsatsen for at skabe decentral vækst og udvikling, og at det som følge vil blive sværere at få erhvervsfremmemidler og EU’s strukturfondsmidler ud at arbejde i hele Danmark. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil mangle det nødvendige lokale og regionale kendskab til de særlige udfordringer, styrker og potentialer, som er karakteristiske for de forskellige dele af Danmark. Centraliseringen vil medføre, at det politiske ansvar for den decentrale erhvervsfremmeindsats samles hos markant færre personer, hvoraf et mindretal er demokratisk valgte, og hvor afstanden til de berørte borgere og virksomheder bliver markant større.

Læs hele høringssvaret her

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Rikke Margrethe Friis,
Viceadministrerende direktør og forhandlingsdirektør
T
M 2917 0271
E rmf@regioner.dk
PUBLIKATIONER

Læs mere

I vores publikationsarkiv findes vores udgivelser om regional udvikling - foruden naturligvis magasiner, pjecer og andre publikationer om Danske Regioners indsatser på andre sagsområder.