I dette høringssvar noterede vi os, at implementeringen af Drikkevandsdirektivets artikel 8 udgjorde en mulighed for at sammentænke den afhjælpende indsats, som regionerne står for, med den forebyggende indsats, som kommunerne står for - i vandets geografi. Dvs. i de områder, hvor grundvandet dannes og løber mod vandværkernes indvindingsboringer.
Ligesom med det nu vedtagne lovforslag kan vi ikke se, at vi med bekendtgørelsen opnår den sammenhængende beskyttelse, der var tiltænkt efter direktivets artikel 8. Det er også vanskeligt at se, hvordan risikovurdering og risikostyring kan skabe værdi i de decentrale myndigheders arbejde med at beskytte drikkevandet. Regioner og kommuner er tilsyneladende kun tænkt som dataleverandører, og vi ser ikke nogen bestræbelse på at inddrage viden, kompetencer og erfaringer, som de decentrale myndigheder har.
Regionerne er ikke nævnt i bekendtgørelsen, og vi må derfor antage, at regionerne ikke skal levere materiale til de forestående integrerede risikovurderinger. Ligeledes fremgår det heller ikke, hvorvidt regionerne skal forholde sig til resultatet af den risikovurdering, som Miljøstyrelsen jf. bekendtgørelsen sal udarbejde, fx i forbindelse med prioritering eller koordinering med den øvrige grundvandsbeskyttende opgave, der primært udføres af kommunen. Vi må antage, at da det ikke er nævnt, skal regionen ikke tage risikovurderingen i betragtning.
Vi bemærker, at kommunalbestyrelser og andre relevante myndigheder samt vandforsyninger skal have adgang til oplysninger om risikovurderingen senest 6 måneder efter, at den er gennemført. Vi går ud fra, at ”andre relevante myndigheder" omfatter regionerne. Det er ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor risikovurderingen ikke skal være tilgængelig, allerede når den er gennemført. Bekendtgørelsen indeholder ikke tilsvarende bestemmelser om at orientere regioner og kommuner om de foranstaltninger, som Miljøstyrelsen vurderer relevante i forhold til risikostyringen. Det finder man åbenbart ikke relevant.
Vi vil opfordre til, at ministeriet i højere grad søger at inddrage regioner og kommuner i arbejdet med risikovurdering og risikostyring, da de decentrale myndigheder har viden, indsigter, kompetencer og erfaringer, som kan være relevante i den sammenhæng.
Som tidligere bemærket er der tale om opgaver, der efter vores opfattelse burde gennemføres af de myndigheder, der i øvrigt har ansvaret for at beskytte drikkevandet mod forurening.
Med venlig hilsen
Bente Villumsen
Leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: