Danske Regioner finder det positivt, at der laves én bekendtgørelse for oprettelse og drift af begge typer aktionsgrupper.
Der vil ofte være sammenfald mellem de geografiske områder, som LAG, FLAG og Vækstforaene arbejder for og med. Derfor mener Danske Regioner, at det er vigtigt at arbejde for sammenhæng i indsatserne. Hvis der er mulighed for synergi mellem initiativerne fra Vækstforum/Regionsrådet og de lokale FLAG'er og LAG'er, bør disse muligheder smidigt kunne benyttes.