Indledende bemærker Danske Regioner, at støtteberettigelsesreglerne er formuleret, så de henvender sig til den målgruppe, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses indsatser har for øje. Det virker som om, der ikke er taget højde for, at regionerne og Socialstyrelsen har indstillingsret til en mindre del af midlerne under Socialfonden Plus-programmet. Derfor kan der med fordel redigeres i dele af teksten, så regionernes og Socialstyrelsens ansøgere og støttemodtagere også er indtænkt som målgruppe for støtteberettigelsesreglerne. For eksempel bør afsnittene ”Projekter skal falde inden for rammerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi” og ”indsatsens målgruppe er SMV’er og iværksættervirksomheder” på side 8 uddybes med de regionale uddannelsesstrategier og målgrupperne for den regionale prioritet og eventuelt med Socialstyrelsens strategi og målgruppe. Ligesom programmets fokus i Den Regionale prioritet og i Socialstyrelsens prioritet bør nævnes på side 21.
Danske Regioner hilser i øvrigt de foreslåede, administrative forenklinger vel-kommen. Det er hensigtsmæssigt med klare, præcise regler for, hvilke udgifter der er støtteberettigede, og hvilke der ikke er. I forlængelse heraf efterspørges de hjælpevejledninger/hjælpematerialer/blanketter mv, der henvises til i udkastet til støtteberettigelsesregler.
I bilaget følger en række specifikke spørgsmål og bemærkninger til udkastet til støtteberettigelsesregler.
Venlig hilsen
Lotte Holten
Centerchef
Bilag
Side 9: Alle økonomiske partnere skal underskrive en partnererklæring. Ovenfor på samme side fremgår det, at tilsagnsmodtagere ikke behøver at underskrive en partnererklæring, da tilsagnsmodtager underskriver tilsagnet.
Side 13: Afsnittet ”I ansøgningen…” beskrives det, at det er et krav, at der opstilles målbare kvantitative succeskriterier (indikatorer) for hver enkelt aktivitet, output og effekter. Effektkæden skal således både vise en kvalitativ indbyrdes sammenhæng mellem indholdet i aktiviteter, output og effekter, samt en kvantitativ sammenhæng mellem det planlagte antal aktiviteter, output og resultater. Menes der her enkeltaktiviteter i et projekt? I et projekt vil der ofte være flere aktiviteter, der samlet set fører til en givet effekt.
Side 15: Der står i kapitel 4, at projekter i mere end en regionskategori skal angive en pro-rata-fordeling i forbindelse med ansøgningen. I tillæg hertil bedes det uddybet og præciseret, om der skal indsendes en eller to ansøgninger for projekterne i mere end en regionskategori?
Side 27: Vedrørende reglen som beskrives som afskaffelse af additionalitetsforudsætningen. I støtteberettigelsesreglerne afsnit 7.2 fremgår det, at EU-støtten ikke må anvendes til helt eller delvist at fritage en økonomisk partner fra sine sædvanlige udgifter eller udgifter i dennes daglige drift eller aktiviteter. I det nye udkast til bekendtgørelse om støtteberettigelse, regnskab, revision mm. §3 er reglen beskrevet således: Projekter skal skabe merværdi. Ved merværdi forstås, at støttede aktiviteter skal være supplerende i forhold til de aktiviteter, der ville kunne finde sted uden støtten. Det er som om de to udsagn ikke helt stemmer overens. Erhvervsstyrelsen opfordres til at tydeliggøre reglerne for additionalitet.
Side 35: Vedrørende kontoplaner. Det ville være en serviceinformation for kommende ansøgere at angive et ca. beløb for, hvad et projekt skal forvente at anvende til revision og til evaluering under beskrivelsen af kontoplan 40 pct.
Side 35: Det ville endvidere være en serviceinformation at tydeliggøre, hvilke kontogrupper, som procenttillægget beregnes af. Eksempelvis i modellen 20 pct.: Beregnes de 7 pct. til øvrige udgifter af kontogruppen ”udgifter til projekt-gennemførelse” og tillægget på 20 pct. til projektarbejde, eller alene af konto-gruppen ”udgifter til projektgennemførelse”?
Side 58: Alle indkøb kræver markedsafsøgning. Det er vel ikke tilfældet for de midler, som projekterne kan beregne på baggrund af projekternes direkte udgifter. Det ville her være en serviceinformation at nævne, at eventuelle udgifter til revision og evaluering på forhånd er markedsafsøgt af Erhvervsstyrelsen.
Side 68: Der skal ikke fremvises betalingsdokumentation for lønudgifter, hvis en eller flere af projektets økonomiske partnere i stedet for den faktiske lønudgift anvender standardsatsen for løn. Betyder det, at lønudgifter baseret på standardsatsen ikke skal dokumenteres, eller betyder det, at lønudgifter ikke skal dokumenteres, hvis en eller flere af projektets medarbejdere anvender standardsats?
Side 74: Alle projekter med EU-støtte på 3 mio. kr. eller mere skal midtvejsevalueres og kan vælge at blive slutevalueret. Hvad er baggrunden for beslutningen om, at slutevalueringen et valg? Alle projekter med EU-støtte på under 3 mio. kr. kan Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsagnet beslutte skal midtvejsevalueres, midtvejsevalueres eller både midt- og slutevalueres, og/eller kan vælge at blive slutevalueret. Regionerne kan vel også i deres indstillinger beslutte, at et projekt skal midtvejsevalueres, slutevalueres eller både midt- og slutevalueres?
Side 78: Som hovedregel skal de projekter, der støttes af den regionale prioritet, formentligt ikke annonceres på virksomhedsguiden. Kan dette tydeliggøres i støtteberettigelsesreglerne, idet ordet kompetenceforløb kan misforstås?
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: