Danske Regioner bakker op om de politiske ambitioner i de politiske aftaler i 2018 og 2020 om høj vandkvalitet i forsyningen, lavt vandforbrug, et begrænset vandtab og en bæredygtig sektor, der kan tjene som reference for den danske vandsektor. Det er dog væsentligt at skelne mellem spildevandsselskaber og vandforsyningsselskaber. De to forretningsområder er forskellige, og det er konsolideringspotentialet, der nævnes, også.
Vandforsyning og spildevandshåndtering er at betragte som kritisk infrastruktur, og den bør derfor være offentligt ejet – eller er ejet af forbrugerne. Samtidig er det vigtigt at bevare det lokale engagement og ejerskab. Derfor er de decentrale myndigheder bedst til at varetage de relaterede myndighedsopgaver.
De skærpede krav til kontrol og indrapportering gør det fortsat sværere for de mindre vandforsyninger relativt til de større. Danske Regioner bakker op om, at mindre forbrugerejede vandværker fortsat ikke underlægges økonomisk regulering efter vandsektorloven.
Der er etableret omfattende krav til og kontrol med prissætning, investering og drift i vand- og spildevandsselskaberne. Formålet er at sikre forbrugerne mod unødigt høje priser, da der er tale om et naturligt monopol. Danske Regioner opfordrer til, at det overvejes, om de formodede besparelser ved den centrale kontrol altid opvejer de omkostninger, som den medfører – både i centraladministrationen såvel som lokalt. Det må ikke koste mere at være omfattet af vandsektorlovens regulering end værdien af den opnåede effektivisering.
Spildevandsselskabernes investering i klimatilpasning har indtil 2016 været den bedst fungerende del af klimatilpasningen i Danmark. Dette ophørte med indførelse af det kommunale medfinansieringskrav, og selvom kravet bortfaldt i 2020, så ligger spildevandsselskabernes investeringer i klimatilpasning fortsat ikke på niveau med tidligere. Ifølge spildevandsselskaberne skal årsagen findes i kravet om effektivisering, der også finder anvendelse på nyinvesteringer. Da det ikke er realistisk at effektivisere yderligere på noget, der netop har været konkurrenceudsat, så medfører effektiviseringskravet, at besparelsen i stedet skal hentes på driften andre steder. Dette er uhensigtsmæssigt, og resultatet er færre klimatilpasningsprojekter.
Danske Regioner har foreslået, at der udarbejdes regionale klimatilpasningsplaner. Disse bør også forholde sig til de kommunale spildevandsplaner, herunder investeringsbehov i klimatilpasning, og hvorledes investeringen bedst fordeles mellem, hvad der kan håndteres i selskabsregi, og hvor det må suppleres af andre projektmodeller med andre finansieringskilder.
Forsyningsselskaberne har fået bedre mulighed for at etablere naturbaserede løsninger, der kan aflaste deres spildevandshåndtering uden for eget område, men for at disse løsninger kan fungere optimalt, må de sammentænkes på oplandsniveau – dvs. i en regional geografi – i en regional klimatilpasningsplan.
Forsyningsselskaberne bør desuden gives mulighed for at finansiere klimatilpasningstiltag på forbrugernes matrikel, hvor det kan gøres billigere kollektivt end for de enkelte lodsejere individuelt. Det er der god samfundsøkonomi i.
Læs Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder:
Høringssvar: Ændring af vandsektorloven