Danske Regioners bemærkninger knytter sig til tilføjelse af stk. 5 i lovforslagets § 2 (side 1), som får stor betydning for den grønne omstilling og udviklingen af særligt landdistrikterne.
»Stk. 5. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i de tilsluttede bygninger.«
Af bemærkningerne til lovforslaget, under afsnit 2.6.2 (side 47-50), fremgår det, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurderer, at der skal indføres en bestemmelse i lov om varmeforsyning, som fastslår, at anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper, som for eksempel termonet, ikke er omfattet af lov om varmeforsyning.
Endvidere er det ministeriets vurdering, at der skal indføres en bestemmelse i loven, som giver kommuner adgang til at kunne varetage eller deltage i virksomhed med disse anlæg på samme vilkår, som kommuner i dag kan for såkaldt tilknyttet virksomhed. Dette vil som udgangspunkt skulle ske med selskabsmæssig adskillelse fra varmeforsyningsvirksomheden, hvormed kommunerne ikke vil kunne stille garanti for den tilknyttede virksomhed.
I bemærkningerne bliver dette forslag begrundet med, at det vil øge kommunernes mulighed for at bistå lokalsamfund med den organisatoriske opgave med at etablere og drive anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper, men uden mulighed for kommunal garantistillelse.
Danske Regioner er uenig i, at forslaget vil give kommunerne bedre mulighed for at bistå lokalsamfund i opgaven med at etablere og drive sådanne anlæg.
Herudover vurderer ministeriet, at lovforslaget ikke vil få væsentlige regionale konsekvenser, herunder landdistriktsrelaterede konsekvenser. Dette er Danske Regioner også uenig i.
Danske Regioner vurderer, at lovforslagets præcisering af, at termonet ikke hører ind under varmeforsyningsloven, og at det ikke er muligt for kommuner at godkende et kommunekreditlån til etablering af termonet, vil få stor betydning for landdistrikterne. Det vil afskære landsbyer fra at lave en kollektiv varmeforsyning, og beslutningen om investering i en individuel varmepumpe vil være op til den enkelte husejer. En sådan investering kan være særligt svær at løfte for borgere i yderområder med lave huspriser.
Manglende kollektiv forsyning vil dermed sænke hastigheden af grøn omstilling af varmeforsyningen i særligt landdistrikterne.
Det vil desuden blive mindre attraktivt at bosætte sig en landsby uden kollektiv varmeforsyning, hvilket kan bidrage til en negativ udvikling i landdistrikterne.
Regionerne har på forskellig vis understøttet kommuner i arbejdet med at etablere kollektiv varmeforsyning i form af termonet. Region Syddanmark leder f.eks. EU-projektet COHEAT, som involverer et partnerskab med bl.a. syv kommuner med henblik på at rulle grønne varmeløsninger ud i de tyndere befolkede egne, heriblandt termonet, fjernvarme, varmepumper og energieffektiviseringer i private boliger. Termonet er således en af de løsninger som flere landsbyer er interesserede i at etablere.
Region Midtjylland har haft to puljer knyttet til sin landdistriktsudviklingsindsat, hvor det har været muligt for landsbyer i regionen at få støtte til forundersøgelser til afklaring af muligheden for kollektive varmeforsyningsløsninger. I alt har ni landsbyer fået lavet screeninger forud for etablering af termonet. Projekterne er nu sat på hold, fordi lovforslaget fjerner muligheden for kommunegaranterede lån.
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: