Danske Regioner opfordrer i høringssvaret til, at metoden til inddeling af virksomheder genovervejes. Konkret kan der overvejes undtagelsesbestemmelser, således der indføres gebyrfritagelse for non-kommercielle produkter som fx PRO-skemaer (”patient reported outcomes”). De foreslåede justeringer i Lægemiddelstyrelsens gebyrstruktur i relation til medicinsk udstyr vil således kunne føre til, at en region fremover vil skulle betale meget markante beløb i situationer, hvor regionen står bag udviklingen af konkrete PRO-skemaer til egen intern brug.
Regionernes brug af PRO-løsninger vil med stor sandsynlighed vokse de kommende år. Det vil ske i takt med regionernes styrkede fokus på inddra-gelse af patienter, sammenhæng i og omstilling af sundhedsvæsenet. I den forbindelse har regionerne et selvstændigt behov for at der løbende udvikles valide og brugbare PRO-løsninger, der kan anvendes på specifikke patientområder.