Opsummering

• Færre danskere lever i dag med diagnosen KOL. I 2007 havde 3.700 ud af 100.000 danskere en KOL-diagnose. Et tal, der dækkede over en markant kønsforskel, hvor tallet for kvinder var ca. 4.000, mens tallet for mænd var ca. 3.400.

• Siden 2007 er forekomsten af KOL faldet, og i 2021 var forekomsten af KOL på sit laveste niveau siden årtusindeskiftet.

• Antallet af nye KOL-tilfælde er faldet fra 225 per 100.000 danskere i 2007 til 50 nye tilfælde pr. 100.000 danskere i 2020.

• Danskernes rygevaner har over tid ændret sig. Hvor ca. hver 10. dansker i 2010 røg 15 eller flere cigaretter om dagen, er tallet i 2021 næsten halveret. Nu er det blot seks procent af befolkningen, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen.

• På langt sigt kan man formentlig forvente, at faldet i storrygere og den lavere forekomst af KOL samt de færre nye tilfælde vil slå igennem på indlæggelsestallene. Foreløbigt er det dog kun mellem 2017 og 2018, at der ses et reelt fald i antal indlæggelser. Perioden fra 2019 og fremefter er præget af først overgang til et nyt landspatientregister og siden corona. Særligt sidstnævnte påvirkede den samlede sygehusaktivitet i nedadgående retning.

Baggrund

Stadig færre danskere af rammes kronisk obstruktiv lungesygdom – kendt som KOL. KOL er en kronisk sygdom i lungerne, hvor luftvejene bliver forsnævret og lungevævet ødelagt. Det er en sygdom, der udvikler sig gennem en årrække, og hvor langt størstedelen af dem, der får stillet diagnosen KOL, enten er rygere eller tidligere rygere (1). Både den generelle forekomst af sygdommen KOL og nye tilfælde af sygdommen er siden 2007 faldet. Samtidig viser Sundhedsstyrelsens nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil om danskernes sundhed, at antallet af storrygere, der dagligt ryger mere end 15 cigaretter om dagen er faldet fra at tælle omkring 11 procent af befolkningen i 2010 til nu kun at udgøre 6 procent af befolkningen i 2021 (2).

Lavere forekomst af KOL blandt danskerne

Frem til 2007 steg forekomsten af KOL i den danske befolkning. I 2007 nåede forekomsten af KOL-tilfælde sit højeste, hvor ca. 3.700 ud 100.000 danskere i en aldersstandardiseret opgørelse havde fået diagnosen KOL. Aldersstandardisering betyder, at tallene er justeret for forskelle i alder – både tværs af kommuner og på tværs af år. En aldersstandardiseret rate er et vægtet gennemsnit af f.eks. aldersspecifikke rater. Standardiseringen muliggør sammen-ligning på tværs af år for faktorer, der kan variere fra år til år, og som har en betydning for risikoen for at få en sygdom, for at dø af den, eller for operationer. Det kan fx være aldersgruppernes andel af den samlede befolkning eller kønnenes andel af den samlede befolkning.

Forekomsten af KOL har traditionelt været større blandt kvinder end blandt mænd. For kvinders vedkommende var der ca. 4.000 KOL-forekomster blandt 100.000 kvinder i 2007, mens det for mænd var ca. 3.400 ud af 100.000 mænd. Over årene er den samlede forekomst af KOL dog faldet væsentligt. Niveauet mellem kønnene er med årene også blevet udvisket, og i 2021 er der stort set lige mange mænd og kvinder med diagnosen KOL.

Figur 1: Forekomst af KOL i den danske befolkning siden 2000