Hovedresultater
- Børn af forældre med en kort uddannelse er indlagt oftere end børn af forældre med lang uddannelse. Den sociale ulighed i sygehusforbrug viser sig allerede, når børn er helt små.
- Drenge i alderen 1-4 år hvis forældre har en kort uddannelse har 46 procent oftere været indlagt end den gennemsnitlige dreng i aldersgruppen. Det tilsvarende tal for piger er 48 procent.
- Feber og luftvejssygdomme er de hyppigste årsager til at små børn i alderen 1-4 år bliver indlagt. Børn over 5 år bliver hyppigst indlagt på grund af mavesmerter. Børn i alderen 15-18 år bliver ofte indlagt på grund af forgiftninger.
Figur 1. Indeks over antal indlagte børn som har været indlagt mindst en gang i løbet af et år fordelt på køn, alder og forældrenes højeste opnåede uddannelse (2018).
Baggrund
Det er et vigtigt område for Danske Regioner at bekæmpe ulighed i sundhed. Danske Regioner har offentliggjort udspillet Regionernes arbejde for mere social lighed i sundhed. Dette peger bl.a. på vigtigheden af forebyggelse, en tilpasset indsats til den enkelte patient og en særlig indsats for udsatte grupper. Bekæmpelsen af social ulighed i sundhed er ligeledes højt prioriteret af regeringen.
Sundhedsstyrelsens rapport Social ulighed i sundhed og sygdom – Udviklingen i Danmark i perioden 2010-17 fra september 2020 har desuden vist, at der er ulighed i stort set alle facetter af sundhedsvæsenet, lige fra sundhed for børn og unge til risikofaktorer, incidens og behandling.
Der er i mange sammenhænge særligt fokus på ulighed i sundhed for børn og unge. Håbet er, at en tidlig indsats kan være med til at mindske uligheden senere i livet. Denne analyse ser derfor nærmere på aspekter af den sociale ulighed for børn og unge.
Figur 2. De tre hyppigste årsager til indlæggelse af drenge fordelt på alder målt ved antallet af indlæggelser (2018).
Uligheden er størst blandt småbørn
Børn og unge under 18 år er samlet indlagt cirka 140.000 gange årligt. Børn af forældre med en kort uddannelse har en højere risiko for at blive indlagt end børn af forældre med en lang videregående uddannelse. Børn af forældre med en kort uddannelse har faktisk 38 procent oftere været indlagt end et gennemsnitligt barn. Denne forskel forstørres yderligere, hvis man sammenligner med børn af forældre, der har en lang videregående uddannelse.
Dette ses i figur 1, som viser et indeks over, hvor ofte børn og unge i forskellige aldersgrupper har været indlagt mindst en gang i løbet af et år. Figuren er opdelt på uddannelsesniveau for den forælder, som har den højeste uddannelse. Indeks 100 angiver gennemsnittet for hhv. drenge og piger i de forskellige aldersgrupper.
Tallene viser, at drenge i alderen 1-4 år, hvis forældre har en kort uddannelsesbaggrund har været indlagt 46 procent oftere end det gennemsnitlige barn i aldersgruppen. Børn i samme aldersgruppe, hvor mindst en forælder har en lang videregående uddannelse har været indlagt 31 procent mindre hyppigt end gennemsnittet. De tilsvarende tal for piger i samme aldersgruppe er henholdsvis 48 procent hyppigere og 32 procent sjældnere.
Der ses en tendens til, at forskellen mellem børnenes sygehusforbrug formindskes i takt med børnenes alder. Der er dog fortsat store forskelle i sygehusforbrug afhængigt af forældres uddannelsesniveau også blandt de ældre børn.
Figur 3. De tre hyppigste årsager til indlæggelse af piger fordelt på alder målt ved antallet af indlæggelser (2018).
Hvilke diagnoser indlægges børnene med?
Børnene indlægges oftest pga. mavesmerter, feberkramper og luftvejsinfektioner, men det varierer i de forskellige aldersgrupper. Både piger og drenge i alderen 1-4 år indlægges oftest med feberkramper og luftvejssygdomme. Lidt ældre børn indlægges som oftest med mavesmerter. Teenagedrenge og teenagepiger indlægges ofte med mavesmerter men også med alkoholforgiftning for drengene, mens paracetamolforgiftning er årsag til mange indlæggelser for teenagepiger. Årsagerne til indlæggelse fordelt for henholdsvis drenge og piger fordelt på alderstrin ses i figur 2 og 3.
