Hovedpointer
- I Danmark kan 5,6 % af alle dødsfald tilskrives alkohol. Blandt de andre nordiske lande overgås dette kun af Finland.
- Antallet af tabte gode leveår som følge af skadeligt alkoholforbrug ligger på 1.781 pr. 100.000 indbyggere, hvilket ligger højt sammenlignet med de andre nordiske lande og overgås kun af Finland.
- OECD har beregnet, at alkoholforbrug over 1 genstand for kvinder og 1,5 for mænd hver dag medfører for tidlig død for 29 pr. 100.000 indbyggere i Danmark hvert år de næste 30 år.
- Sundhedsudgifter til sygdomme forårsaget af alkoholforbrug over gen-standsgrænserne vil gennemsnitlig være 759 kr. pr. indbygger pr. år i 2020-2050. Det svarer til 3,86 % af de samlede årlige danske sundhedsudgifter.
Baggrund
I Danmark drikkes der meget alkohol set i forhold til forbruget i andre lande. Et højt alkoholforbrug er ikke ufarligt, og alkohol er skyld i både kroniske og akutte sygdomme f.eks. forgiftninger, skrumpelever, alkoholmisbrug og betændelse i bugspytkirtlen. Det danske alkoholforbrug har både betydning for den enkeltes helbred og for samfundsøkonomien målt som alkoholrelaterede sundhedsudgifter.
Ifølge tal fra OECD kan 5,6 % af alle dødsfald i Danmark tilskrives alkohol. I Norge, Sverige og Island ligger andelen under 4 %. Blandt de nordiske lande er andelen af alkoholrelaterede dødsfald i Danmark kun overgået af Finland, hvor alkohol kan tilskrives 5,8 % af alle dødsfald.
Figur 1. Andel af dødsfald som skyldes alkohol (pct. af alle dødsfald)
Kilde: OECD Preventing Harmfull Alcohol Use (2021) figur 3.4.
Tallene er fra The Global Information System on Alcohol and Health (GISAH) fra 2016.
Alkohol påvirker antallet af tabte gode leveår (1). Gode leveår er et mål for antallet af år uden sygdom, dårligt helbred eller tidlig død. I Danmark tabes et højt antal gode leveår på grund af skadeligt alkoholforbrug. OECD-tal viser således, at der i Danmark mistes 1.781 gode leveår pr. 100.000 indbyggere pr. år som følge af skadeligt alko-holforbrug. Til sammenligning tabes der i Island 781 gode leveår pr. 100.000 indbyg-gere pr. år. Det er under halvdelen af de gode leveår, som der tabes i Danmark.
Figur 2. Gode leveår tabt på grund af skadeligt alkoholforbrug pr. 100.000 indbyggere pr. år.
Kilde: OECD Preventing Harmfull Alcohol Use (2021) figur 3.5.
Note: Tabte gode leveår defineres som antallet af disability-adjusted” leveår (DALY), som er et mål for den samlede sygdomsbyrde udtrykt som antallet af år, der er gået tabt på grund af dårligt helbred, handicap eller tidlig død.
Alkoholforbrug og folkesundhed
Alkoholforbruget påvirker folkesundheden, men især forbruget over de anbefale-de grænser har konsekvenser for folkesundheden og dermed også sundhedsøko-nomien. Sundhedsstyrelsen har en lavrisiko- og en højrisikogrænse for både mænd og kvinder. En lavrisikogrænse betyder man vil have lav risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis man overholder anbefalingen. Overskrider man derimod Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for ugentlige alkoholindtag er man i høj risiko for at kunne blive syg på grund af alkoholen (2).
Lavrisikogrænsen for alkoholindtag:
- Mænd: 14 genstande om ugen
- Kvinder: 7 genstande om ugen
Højrisikogrænsen for alkoholindtag:
- Mænd: 21 genstande om ugen
- Kvinder: 14 genstande om ugen
OECD har udarbejdet en avanceret model, som gør det muligt at simulere betydningen af alkoholforbrug over 1 for kvinder og 1,5 genstand for mænd pr. dag. Modellen måler betydningen af et alkoholindtag over Sundhedsstyrelsens lavrisiko-grænse for kvinder, mens forbruget for mænd i modellen er under den danske lavrisikogrænse. Modellen tager udgangspunkt i det nuværende forbrug, og resultaterne viser hvilken betydning alkoholforbrug over grænserne har. Formålet er at simulere de fremadrettede konsekvenser for individet og samfundet af et højt alkoholindtaget i perioden 2020 til 2050.
OECDs model viser, at et alkoholforbrug over 1 genstand for kvinder og 1,5 gen-stand for mænd om dagen er skyld i, at 1,1 million mennesker dør for tidligt i de 52 lande, som er en del af OECD-analysen. Det betyder, at middellevetiden er 0,9 år lavere over de næste 30 år som følge af sygdomme, der er forårsaget af alkoholforbrug over 1/1,5 genstand om dagen.
Alkoholforbrug over 1 genstand for kvinder og 1,5 genstand for mænd om dagen leder til for tidlige dødsfald. I OECD-landene vil der gennemsnitlig dø 24 pr. 100.000 indbyggere for tidligt hvert år som følge af alkoholforbrug over 1/1,5 genstand om dagen. I nedenstående figur vises de vesteuropæiske lande. Danmark ligger næsthøjest med 29 for tidlige dødsfald pr. 100.000 indbyggere som følge af alkoholforbrug over 1/1,5 genstand pr. dag. Dette er både over gennemsnittet for G20-landene, OECD-landene og EU27. Danmark og Finland ligger markant højere end de andre nordiske lande, hvor Island ligger lavest med 12 for tidlige dødsfald pr. 100.000 indbyggere.
Figur 3. Årlige antal for tidlige dødsfald pr. 100.000 indbyggere som følge af alkoholforbrug over 1 genstand pr. dag for kvinder og 1,5 pr. dag for mænd. (gennemsnit 2020-2050)
Kilde: OECD Preventing Harmfull Alcohol Use (2021) figur 4.5
Note: For tidlig død defineres efter WHO’s definition for personer mellem 30-70 år.
Alkoholforbrug og sundhedsudgifter
Alkoholforbrug over 1 genstand for kvinder og 1,5 genstand for mænd om dagen påvirker sundhedsudgifterne. På tværs af OECD-landene står sygdomme forårsaget af alkoholforbrug over 1/1,5 genstand pr. dag for 2,4 % af sundhedsudgifterne. Dette svarer til 386 købekraftkorrigerede kroner pr. år i 2020-2050, og inkluderer både offentlig og private sundhedsudgifter (3). I Danmark koster sygdomme forårsaget af alkoholforbrug over genstandsgrænserne 759 kr. pr. indbygger pr. år i 2020-2050. Hvilket svarer til 3,86 % af de samlede årlige danske sundhedsudgifter.
Figur 4. Årlige sundhedsudgifter som følge af sygdomme forårsaget af alkoholforbrug over 1/1,5 genstand pr. dag for kvinder/mænd i købekraftskorrigeret danske kroner og som procent af de samlede sundhedsudgifter (Gennemsnit i 2020-2050)
Kilde: OECD Preventing Harmfull Alcohol Use (2021) figur 4.7
Note: Sundhedsudgifterne er købekraftskorrigeret, og omregnet til danske kroner ud fra kurs 6,29.
Noter
(1) ”Disability-adjusted” leveår (DALY).
(2) Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol (sst.dk)
(3) Opgørelser af sundhedsudgifter er komplekse, og der kan være forskel på, hvordan de forskellige lande opgøre sundhedsudgifter, hvorfor sammenligninger på tværs skal tages med dette forbehold.