Hovedpointer
- Mænd og kvinders sundhed og kontaktmønstre med sundhedsvæsenet er ikke ens. Kvinder har f.eks. flere sygehuskontakter vedrørende muskelskeletsygdomme og KOL end mænd. Til gengæld har mænd flere kontakter vedrørende diabetes type 2 end kvinder.
- COVID-19 har i 2020 påvirket sundhedsvæsenet på mange områder, f.eks har en række patienter med kroniske sygdomme været mindre i kontakt med sygehusvæsenet end normalt. Det gælder blandt andet danskere med KOL, diabetes type 2, slidgigt, leddegigt eller knogleskørhed (osteoporose).
- Særligt de ældre diabetikere over 65 år har været mindre i kontakt med sygehusene i 2020 end i 2018, og samtidig er der lidt større nedgang i kontakterne blandt de ældre mænd end blandt de ældre kvinder.
- Ser man derimod på leddegigtspatienter, ses nedgangen i 2020 særligt blandt de yngre og midaldrende patienter. Her har kvinderne en lidt større nedgang end mænd i det gennemsnitlige antal kontakter pr. patient. Blandt patienter med KOL har mænd i aldersgruppen 15-64 år haft en større nedgang i kontakten til sygehusene end kvinder i samme aldersgruppe.
Baggrund
Mænd og kvinders sundhed og kontaktmønstre med sundhedsvæsenet er ikke ens. Kvinder har generelt flere kontakter med sygehusene end mænd. Herudover er det ikke de samme sygdomme, som mænd og kvinder er i kontakt med sygehusene omkring. Ser man på kroniske sygdomme, har mænd en større kontakt med sygehusene i forhold til diabetes type 2, mens kvinder i højere grad end mænd er i kontakt med sygehusene vedrørende muskelskeletlidelser såsom knogleskørhed, leddegigt og slidgigt.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at danske mænds middellevetid er 4 år kortere end danske kvinder, og samtidig kan en Eurostat-undersøgelse afsløre, at en større andel af danske mænd end kvinder vurderer deres eget helbred som værende godt eller meget godt.
2020 har været et udfordrende år, hvor sundhedsvæsenet har oplevet nedgang i kontakterne på tværs af sygdomsgrupper, herunder også for kroniske sygdomme. Analysen ser nærmere på kønsmæssige forskelle i kontaktmønsteret indenfor fem udvalgte kroniske sygdomme.
Mænd og kvinders sygehuskontakter om kroniske sygdomme
Der er forskel på, hvor mange mænd og kvinder over 15 år, der har kontakt til sygehusene vedrørende diabetes type 2, KOL, slidgigt, leddegigt eller knogleskørhed, jf. tabel 1. Hvor mænd udgør majoriteten af antallet af unikke patienter, der har kontakter med sygehusene med diabetes type 2, står kvinder derimod for et flertal af patienterne med KOL, slidgigt, leddegigt eller knogleskørhed. Særligt indenfor muskelskeletlidelserne ses en stor forskel i antallet af unikke patienter, hvor størstedelen af patienterne er kvinder. Disse forskelle afspejles også i, hvor mange kontakter til sygehusene de to køn har.
Tabel 1: Antal unikke patienter og antal kontakter over 15 år i kontakt med sygehusene om kronisk sygdom i 2020.
Ser man nærmere på, hvor mange kontakter hver mand og kvinde har i relation til hver af sygdommene, kan man i figur 1 se, at antal kontakter i 2020 varierer – både på tværs af sygdomme og i nogle tilfælde også mellem kønnene. I forhold til diabetes type 2, KOL, slidgigt og knogleskørhed kun er en lille forskel i antal kontakter, men ved leddegigt har kvinder i gennemsnit har næsten 1 kontakt mere end mænd.
Figur 1: Gennemsnitligt antal kontakter pr. mand og kvinde i 2020 fordelt på sygdom.
Patienter med leddegigt og diabetes type 2 har klart flest antal kontakter pr. unik patient. Blandt disse patienter er der særligt en kønsforskel blandt patienterne med leddegigt, hvor kvinder med leddegigt har næsten 1 kontakt mere årligt end mænd med samme sygdom. Mænd har derimod i gennemsnit lidt flere kontakter med sygehusene end kvinder, når det kommer til diabetes. For de tre andre sygdomme har mænd og kvinders nogenlunde lige mange kontakter pr patient inden for hver af sygdomme.
Ændringer i mænd og kvinders sygehuskontakter i 2020
Nedgangen i antal patienter og antal kontakter fra 2018 til 2020 har ikke været ensartet på tværs af køn og sygdomme, jf. tabel 2.
Tabel 2: Ændring i det samlede antal unikke patienter og det samlede antal kontakter blandt mænd og kvinder over 15 år i 2020 relativt til 2018 indenfor fem udvalgte kroniske sygdomme.
Antallet af unikke patienter, der har været i kontakt med sygehusene i 2020 i forhold til 2018 er faldet for fire af de fem sygdomsområder. På de to store sygdomsområder KOL og diabetes type 2 har der været en væsentlig nedgang i antallet af patienter i kontakt med sygehusene med deres sygdom. Nedgangen er derimod noget lavere for patienter med slidgigt, og ser man på leddegigt har der været en lille stigning i antallet af patienter i kontakt med sygehusene.
For samtlige sygdomme gælder det, at både mænd og kvinder har haft færre kontakter i 2020 end i 2018. Faldene er større end faldet i antal unikke patienter, og den enkelte patient har derfor i 2020 været mindre i kontakt med sygehuset end i 2018. Analysen viser også, at der er forskel i nedgangen for mænd og kvinder.
I figur 2 ses der nærmere på, hvem der har oplevet den største procentvise nedgang i det gennemsnitlige antal kontakter. I figuren er der udover køn også medtaget en aldersvariabel, hvor patientgrupperne er opdelt i 15-64 år og 65+ år.
Figur 2: Procentuel ændring i antal kontakter pr patient fra 2018 til 2020
Blandt patienterne med diabetes type 2, er det særligt de ældre patienter over 65 år, der har været mindre i kontakt med sygehusene i 2020 end i 2018. Særligt ældre mænd over 65 år har oplevet en reduktion i kontakten, da de hver især har haft ca. 13 % færre kontakter i 2020 end i 2018. For borgerne med KOL, er det særligt mænd mellem 15 og 64 år, der skiller sig ud. Hver mandlig patient med KOL mellem 15 og 64 år har haft 25 % færre kontakter i 2020 end i 2018.
