Hovedpointer
- Der bliver fundet flere og flere pesticider i vores grundvand og drikkevand.
- Indholdet af pesticider i vandværksboringer har siden 2018 været støt stigende, således at man i 2020 har påvist pesticider i 51,8 procent af vandværksboringerne.
- Der er en større andel af pesticiderne, der stammer fra punktkilder, end tidligere antaget.
- Vi skal gøre noget ved punktkilderne, før de spreder sig til det dybere grundvand og vandforsyningerne.
Baggrund
I Danmark er vandforsyningen baseret på rent grundvand, som kun kræver en simpel vandbehandling for at blive til godt drikkevand – uden klor eller andre kemikalier. Vandet kommer fra flere tusind små og store forsyninger, som henter vandet op af jorden tæt på forbrugeren.
Det rene grundvand og drikkevand er imidlertid truet af flere og flere fund af pesticider og miljøfremmede stoffer. Der dukker også nye typer af forureninger op, senest fluorforbindelser som PFOS fra blandt andet brandskum. Disse stoffer er også fundet i flere grundvandsprøver og kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de findes i større mængder.
Det er efterhånden svært for forsyningerne at finde nye, uforurenede ressourcer, når de må opgive en eksisterende indvinding på grund af forurening. Indsatsen mod forurening må rettes mod alle kilder – og derfor er det nødvendigt at se på, hvor forureningerne kommer fra.
Pesticider er den type forurening, som ofte ses i vandboringer. Stofferne har været anvendt til at bekæmpe ukrudt, svampe og insekter siden 1950’erne, og det er regionernes ansvar at sætte ind over for pesticidforureninger, der stammer fra nedgravede pesticidrester, spild fra uheld med marksprøjter, spild og udvaskning fra fx vaske- og påfyldningspladser på gartnerier, landbrugsejendomme og maskinstationer.
Fund af pesticider i vandværksboringer
Indholdet af pesticider i vandværksboringer er blevet overvåget gennem en årrække. I perioden fra 2010-2017 er der fundet pesticider i ca. 23-30 procent af vandværksboringer i Danmark. Siden 2018 har fundene været støt stigende, således at man i 2020 har påvist pesticider i 51,8 procent af vandværksboringerne. De foreløbige tal fra 2021 tyder på at tendensen fortsætter, men da opgørelsen er baseret på kun 4 måneders data, skal den tages med forbehold.
Figur 1. Andel af vandværksboringer med fund af pesticider, 2010-2021.
Note: Tallene for 2010-2019 stammer fra grundvandsovervågningen, mens tal for 2020 og første del af 2021 er samlet af Danmarks Naturfredningsforening fra databasen Jupiter, som er den database, som GEUS bruger til deres opgørelser.
Det hører med til historien, at vandforsyningerne igennem årene har analyseret for flere og flere forskellige stoffer (se tabel 1). Hvor der i 2007 blev kontrolleret for 23 pesticider og nedbrydningsprodukter, bliver der i 2021 kontrolleret for 51. En af årsagerne til, at vi finder flere pesticider i grundvandet end tidligere er således, at vi analyserer for flere pesticider og nedbrydningsprodukter.
Tabel 1: Antal pesticider og nedbrydningsprodukter der har været omfattet af den obligatoriske boringskontrol for vandværksboringer jf. Drikkevandsbekendtgørelsen
En anden årsag til at der bliver fundet flere og flere pesticider er, at der går mange år, fra forureningen rammer jordoverfladen, til at den dukker op i det grundvand, vi bruger til drikkevand. Det meste af det grundvand, der indvindes til drikkevand, har en alder på mellem 5 og 50 år, og indholdet af pesticider i grundvandet stiger, jo yngre grundvandet er, fordi man ikke altid har anvendt pesticider. Ser man på det helt unge grundvand, som findes i dybden 0-20 meter under jordoverfladen, påvises der pesticider i 70% af grundvandsprøverne (jf. tilstandsvurderinger 2021, MST).
Man kan heller ikke udelukke, at vi på sigt vil se andre stoffer i store mængder i grundvandet, i takt med at stofferne siver ned gennem jorden. Det kan eksempelvis være PFAS-forbindelser, hvor brugen af stoffet først toppede i 90’erne.
Punktkilder og fladekilder
Forurening med pesticider kan stamme fra både fladekilder og punktkilder. Fladekilder skyldes landbrugets anvendelse af pesticider på marker gennem lang tid, mens punktkilder typisk er de områder, hvor pesticiderne er håndteret. Punktkilder kan også være gamle lossepladser, hvor der er deponeret pesticidrester. Brugen af pesticider i landbruget reguleres af staten og kommunerne, mens det er regionernes opgave at tage sig af pesticidforurening fra punktkilder, hvis der ikke kan gives påbud til forureneren om at rense op.
Note: Pesticidforurening i grundvandet kan stamme fra fladekilder eller punktkilder. Det er ikke altid muligt at sige, hvor pesticiderne kommer fra, når først de bliver fundet i grundvandet.
Miljøstyrelsen har i samarbejde med bl.a. regionerne og GEUS udviklet et værktøj med en række indikatorer, der kan hjælpe til med at vurdere, om en pesticidforurening stammer fra en fladekilde eller fra en punktkilde. På den måde kan man vurdere, om man skal lede efter en punktkilde eller en fladekilde, når der bliver fundet pesticider i en vandværksboring.
Siden værktøjet blev udviklet i 2013, er der kommet nye stoffer til. Det udfordrer værktøjet, så der kan løbende opstå behov for opdatering. I 2018 blev et nyt stof, desphenyl-chloridazon (DPC), fundet i 25-30 % af prøverne, mange steder over grænseværdien. Derfor har Miljøstyrelsen i 2021 udvidet værktøjet med DPC Rapport (mst.dk), så kilderne til de mange fund af DPC også kan vurderes.
Kortet herunder er dannet på baggrund af et nyt udtræk (august 2021) fra Jupiter databasen hos GEUS. Det viser steder i landet, hvor den seneste vandanalyse fra en vandværksboring overskrider grænseværdien for pesticider og dermed indikerer, at der må være en punkt- eller fladekilde i nærheden.
Figur 2. Vandforsyningsboringer, hvor der er påvist pesticider i seneste analyse.
Note: Prikkernes farve angiver, om analysen peger på en punktkilde, en fladekilde eller begge dele. For nogle fund er der utilstrækkelige data til, at der kan peges på en kilde.
På landsplan viser analysen af de ca. 400 vandværksboringer med fund af pesticider over grænseværdien i den seneste analyse, at:
- 25% indikerer tegn på en fladekilde.
- 14% tyder alene på en punktkilde.
- 45% indikerer en kombination af både punkt- og fladekilder.
- De resterende har det ikke været muligt at konkludere noget ud fra på grund af utilstrækkelige data til indikatoranalysen.
Note: Analysen af pesticidfund i ca. 400 vandværksboringer tyder på, at både fladekilder og punktkilder bidrager til forureningen af grundvandet.
En arbejdsgruppe med deltagere fra både Miljøstyrelsen, GEUS, DTU og regionerne undersøger i et nyt udviklingsprojekt, om der kan tilføjes flere pesticider som indikatorer til det nuværende skelneværktøj. Kortet vil således ændre sig, i takt med at der kommer flere pesticider med i analyserne i fremtiden. Sandsynligvis vil kortet skifte til den mere triste side med endnu flere prikker på kortet.
Hvorfor det haster med punktkilderne
Fra punktkilderne nedsiver ofte høje koncentrationer af pesticider og andre stoffer. Jo længere tid der går uden indsats, desto mere grundvand bliver påvirket af pesticiderne. Det haster med at begrænse skaderne, for når først en forureningsfane bevæger sig med grundvandet, bliver der dyrere og vanskeligere at stoppe spredningen af pesticider.
Pesticidpunktkilder er ofte svære at opspore, da der ikke findes oplysninger om, hvor stofferne har været håndteret. Forureninger fra pesticidpunktkilder er desuden komplicerede at håndtere, fordi stofferne som regel er meget mobile og svære at nedbryde i grundvandet og kan transporteres med grundvandet over store afstande.
Undersøgelser og oprensninger er dyre og tidskrævende, og opgaven vokser hele tiden. Både fordi vi bliver opmærksomme på nye forurenende stoffer, fordi vi bliver bedre til at analysere for dem, og fordi vi får ny viden om stoffernes giftighed, som omsættes i nye grænseværdier for drikkevand. Derfor haster det med en øget indsats.
Læs mere
