Hovedpointer:
- I dag er der markant færre børn end tidligere, som mister en eller begge forældre i løbet af barndommen. Hvor 4,8 procent af de 18-årige ved indgangen til 2001 havde mistet en eller begge forældre i løbet af barndommen, var det kun 3,2 procent ved indgangen til 2020. Dette svarer til et fald på cirka en tredjedel.
- Når tallene standardiseres ift. årgangens størrelse, svarer det til, at 1.100 færre 18-årige havde mistet en eller begge forældre i løbet af barndommen. Dette skyldes, at størrelsen af årgangen af 18-årige steg fra godt 56.000 i 2001 til knap 69.000 i 2020.
- Den positive udvikling skyldes bl.a. de store fald i dødeligheden på grund af kræft og hjertesygdom, som er sket i de sidste 20 år. Hvor der i 2002 døde knap 3.000 mennesker af kræft og knap 1.000 af hjertesygdomme i aldersgruppen 20 til 59 år, var de tilsvarende tal i 2019 godt 1.600 af kræft og knap 500 af hjertesygdomme. Aldersgruppen 20-59 år er den aldersgruppe, som har langt den største del af børn under 18 år.
- Det har store konsekvenser for børns liv, hvis de mister en eller begge forældre i løbet af barndommen i form af sorg og savn. Men det kan også have alvorlige konsekvenser for deres muligheder videre i livet. Således viser forskning eksempelvis, at de har 20 procent lavere sandsynlighed for at opnå bestemte uddannelsesniveauer.
Færre børn mister en eller begge forældre
Siden 2001 er andelen af 18-årige, der har mistet en eller begge forældre i løbet af barndommen faldet fra 4,8 procent til kun 3,2 procent. Det svarer til et fald på cirka en tredjedel.
Figur 1: Andel 18-årige der har mistet en eller flere forældre i løbet af barndommen (2001-2020).
Det skal bemærkes, at der er forskel på årgangenes størrelse, hvor der var godt 56.000 18-årige i 2001 mod knap 69.000 i 2020. Hvis vi standardiserer årgangens størrelse, svarer det derfor til, at 1.100 færre 18-årige i 2020 havde mistet en eller begge forældre sammenlignet med 2001-årgangen af 18-årige.
Positive udvikling skyldes fald i kræft- og hjertedødsfald
Årsagen til, at færre børn mister en eller begge forældre i løbet af barndommen, er bl.a., at færre mennesker dør af kræft og hjertesygdomme. Dette skyldes en lang række faktorer, hvor en sundere livsstil med færre rygere har en stor betydning. Den sundhedsteknologiske udvikling og de bedre behandlingsmuligheder for kræft og hjertesygdomme har også en stor betydning.
Der er således sket en stor udvikling fra 2001 til 2020 bl.a. med mere effektiv medicin, bedre behandlingsmuligheder samt retten til hurtig udredning og indførelsen af pakkeforløb for kræft og hjertesygdomme.
Figur 2 viser udviklingen i antal dødsfald om året på grund af kræft og hjertesygdom blandt de 20 til 59-årige. Der er valgt denne gruppe voksne, da langt de fleste børn i alderen 0-17 år har forældre, der er mellem 20 og 59 år.
Figuren viser, at markant færre 20 til 59-årige dør af kræft og hjertesygdomme nu end for 20 år siden. Figur 2 viser således, at i 2002 døde knap 3.000 20 til 59-årige af kræft, mens knap 1.000 20 til 59-årige døde af hjertesygdom. De tilsvarende tal var i 2019 godt 1.600 og knap 500.
Figur 2: Udvikling i antal dødsfald om året på grund af kræft og hjertesygdom blandt 20-59-årige (2002-2019).
Tab i barndommen har store konsekvenser
Det har store konsekvenser for børn at miste en eller begge forældre i form af sorg og savn. Men det kan også have negativ betydning for deres chancer videre i livet. Forskning viser eksempelvis, at unge, der har mistet en eller begge forældre, har 20 procent lavere sandsynlighed for at opnå bestemte uddannelsesniveauer ift. den gruppe, der ikke har mistet (se figur 3 nedenfor).
Det betyder, at hver gang 100 unge, der ikke har mistet en eller begge forældre, opnår en bestemt uddannelsestype, er der kun 80 unge, som har mistet en eller begge forældre, der opnår den samme uddannelsestype.
Figur 3 viser forskellen i at opnå bestemte uddannelsesniveauer blandt unge der har mistet en eller begge forældre sammenlignet med unge, der ikke har mistet. Procenttallene viser således, hvor meget lavere sandsynlighed unge har for at opnå en bestemt uddannelsesretning, hvis de har mistet en eller begge forældre.
Figur 3: Fald i sandsynlighed for at opnå bestemte uddannelsesniveauer blandt unge der har mistet en eller begge forældre sammenlignet med unge, der ikke har.
Figur 3 viser også, at der er en forskel mellem kønnene. Den negative effekt af at have mistet en eller begge forældre er lidt større for mændene end for kvinderne. Således har mændene en 22 procent lavere sandsynlighed for at opnå en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse sammenlignet med mænd, der ikke har mistet. Det tilsvarende tal for kvinder er 18 procent.
Mænd, der har mistet en eller begge forældre, har 26 procents lavere sandsynlighed for at opnå en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse end mænd der ikke har mistet en eller begge forældre. Her er forskellen mellem mænd og kvinder endnu større, hvor det for kvinder reducerer sandsynligheden for at opnå en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse med 17 procent.
For lange videregående uddannelse er tallet 23 procent lavere sandsynlighed for både mænd og kvinder.
