Hovedresultater
- På de sikrede institutioner er langt den største gruppe unge anbragte med dom på baggrund af kriminalitet. Denne gruppe bliver dog mindre, fordi langt færre unge begår kriminalitet end tidligere. En rapport fra Justitsministeriet, Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet, viser, at fra 2006 til 2019 er antallet af mistanker eller sigtelser mod 10-17-årige for straffelovsovertrædelser reduceret med 50 pct., fra 25.125 sager i 2006 til 12.489 i 2019.
- Socialt anbragte udgør den næststørste gruppe af børn og unge på institutionerne (31,1 pct.). Kommunerne anbringer børn og unge på sikret institution, når det anses for absolut påkrævet, fordi de er til fare for sig selv eller andre, eller fordi de på anden vis har behov for en højt specialiseret socialpædagogisk behandling.
- Antallet af sociale anbringelser på de sikrede institutioner er steget markant de sidste 10 år. I 2010 var under hver tyvende anbringelse en social anbringelse (4,6 pct.), svarende til 34 anbringelser, mens det i 2020 var næsten hver tredje (31,1 pct.), hvilket svarer til 152 anbringelser. Således er både antal og andel af sociale anbringelser stigende.
- De unge, der er anbragt på et socialt grundlag, er anbragt i længere tid end de, der er anbragt med dom. I 2020 var socialt anbragte i gennemsnit anbragt i 85,6 dage, mens retlige anbragte i gennemsnit havde 67,7 anbringelsesdage på en sikret institution.
Baggrund
Regionerne driver i dag 7 ud af 8 sikrede døgninstitutioner med tilsammen 106 pladser, der er højt specialiserede socialfaglige tilbud til unge, der har massive sociale problemer. Unge anbringes på de sikrede institutioner enten som en sanktion som følge af kriminalitet, eller hvis deres udvikling og sundhed menes at være i alvorlig fare på grund af misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer. Man inddeler dem i retligt anbragte, socialt anbragte og så er der en lille gruppe uledsagede flygtningebørn.
Målgruppen for de sikrede institutioner er unge mellem 14 og 17 år, men i nogle tilfælde kan de unge være helt ned til 12 år gamle. Størstedelen af de anbragte er drenge. I 2020 udgjorde drenge 82,6 pct. af det samlede antal anbringelser. Danske Regioner publicerer hvert år en samlet statistik for de sikrede institutioner.
I den årlige statistik på de sikrede institutioner for 2020, der netop er offentliggjort, fremgår det blandt andet, at lidt over halvdelen af de unge på sikrede institutioner (56,4 pct.) er anbragt retligt -oftest i varetægtssurrogat, indtil de modtager en dom. Det svarer til varetægtsfængsling, da unge under 18 år ikke må sidde i et almindeligt fængsel sammen med voksne kriminelle og derfor anbringes på sikrede døgninstitutioner.
Stigning i sociale anbringelser på en sikret institution
Da ungdomskriminaliteten er faldende, falder antallet unge, der er anbragt på retligt grundlag. Det burde få antallet anbringelser på de sikrede institutioner til at falde kraftigt, men tendensen modvirkes af at en voksende gruppe af unge anbringes af deres kommune på grund af sociale årsager. Dette fremgår af figur 1.
Figur 1: Udvikling i fordelingen af sociale, retlige og øvrige anbringelser på de sikrede institutioner 2010-2020
Note: Fra 2016 til 2017 er antallet af registrerede lovovertrædelser begået af unge under den kriminelle lavalder steget. Stigningen kommer efter en årrække, hvor der generelt har været en nedgang. Stigningen ses også, når man måler i forhold til antallet af unge. (Kilde: Kriminalitet 2017. Danmarks Statistik). Dette kan afspejles i figur 1 i stigningen i retligt anbragte i 2017. Den forholdsvise ændring i sammensætningen af unge i 2017 kan også hænge sammen med at regionerne efter aftale med kommunerne reducerer antallet pladser i 2017 fra 126 til 106. Der henvises også færre til pædagogisk observation fra kommunerne det år.
Børn og unge anbringes af sociale årsager på en sikret institution, hvis kommunen ser dette som absolut nødvendigt for at forhindre den unge i at begå kriminalitet, eller fordi den unge er til fare for sig selv eller andre. Figur 2 viser udviklingen i sociale anbringelser. I 2017 var 14,9 pct. af anbringelser på de sikrede institutioner sociale anbringelser, hvilket svarer til 86 anbringelser, mens det i 2020 var steget til 31,1 pct., svarende til 152 anbringelser. I denne periode er der ligeledes sket en stigning i andelen af de alleryngste socialt anbragte mellem 10 til 14 år.
Figur 2: Udvikling i antallet af sociale anbringelser på de sikrede institutioner
Socialt anbragte børn og unge er i gennemsnit anbragt væsentligt længere tid end de retligt anbragte
I 2020 var socialt anbragte i gennemsnit anbragt i 85,6 dage, mens retligt anbragte i gennemsnit havde 67,7 anbringelsesdage på en sikret institution. Noget af forskellen i anbringelseslængderne kan forklares ved, at længden af retlige anbringelser alene afhænger af politi og domstole og dermed efterforskningens og straffesagens forløb, mens sociale anbringelser længde tager udgangspunkt i pædagogiske initiativer og de vilkår, der er beskrevet i kommunens anbringelse. Det er kommunerne, der visiterer unge til sociale anbringelse og afgør, om deres ophold skal forlænges.
Figur 3: Gennemsnitlige anbringelseslængde fordelt på anbringelsesgrundlag. Retlige og sociale anbringelser. 2016-2020.
Udfordringer for sikrede institutioner
En social anbringelse på en sikret institution udgør et alvorligt indgreb i børn og unges grundlæggende rettigheder. Derfor er det også en betingelse efter serviceloven § 63b, at opholdet på en sikret institution er absolut påkrævet, før en ung henvises hertil. Det er kommunerne, der visiterer de unge til sociale anbringelser på en sikret institution, ligesom det også er kommunerne, der afgør, om de unges ophold skal forlænges.
En social anbringelse bør ikke være kommunernes førstevalg, når en ung anbringes, da de sikret institutioner er tilrettelagt unge, der har massive sociale problemer. Kommunen skal således inden anbringelsen have afprøvet andre mere lempelige foranstaltninger eller have vurderet, at disse foranstaltninger ville være utilstrækkelige. Derfor kan man også undre sig over, at Institut for Menneskerettigheder i en undersøgelse fra september 2020, Sociale anbringelser på sikrede institutioner, finder, at kommunerne i 25 pct. af de sociale anbringelser ikke har forsøgt mindre indgribende indsatser inden anbringelsen på en sikret institution.
Både retligt og socialt anbragte unge har en række identiske problematikker med hensyn til adfærd, behandlingsbehov og udsathed, der kræver den samme socialpædagogiske indsats. Omvendt har de to grupper ikke altid behov for samme sikringsniveau under opholdet. Det kan derfor overvejes, at lave enkelte pladser med færre restriktioner, således at indsatsen overfor de unge tilrettelægges mere individuelt og behovsbaseret. Hertil kan det også overvejes, om en tidligere indsats fra kommunerne vil føre til et reduceret behov for en anbringelse på sikret institution og derved færre frihedsindgreb i de unges liv.
