Regionernes IT-Arkitekturråd (RITA)
Regionernes IT-arkitekturråd (RITA) har til opgave at rådgive RSI-direktørkredsen samt de fællesregionale projekter og initiativer med henblik på at sikre de bedste mulige rammebetingelser for de fællesregionale projekters it-arkitektur.
Rådgivning af RSI-direktørkredsen
RITA rådgiver RSI-direktørkredsen om it-arkitekturudfordringer både i fællesregional og fællesoffentlige sammenhæng. RITA skal bidrage til en stadig bedre sammenhæng i IT-arkitekturen i regionerne og på det samlede sundhedsområde. RITA skal være med til binde regionernes strategier, behov og løsninger sammen med en bæredygtig IT-arkitektur.
Rådgivning af fællesregionale projekter
RITA kvalitetssikrer og rådgiver de fællesregionale projekter og initiativer om IT-arkitektur med henblik på at sikre en styrket rammesætning og sammenhæng i den fællesregionale it-arkitektur. RITA bistår med facilitering og optimering af relevante værktøjer og metoder indenfor IT-arkitektur.
Medlemmer
RITA sammensættes af et medlem fra hver region som har it-arkitekturmæssig indsigt som kan bidrage til at binde regionernes strategier og behov sammen med en bæredygtig IT-arkitektur. Region Midtjylland har formandskabet og RSI-sekretariatet i Danske Regioner varetager sekretariatsbetjeningen.
Rådsmedlemmer
Region Nordjylland: Jacob Lind-Galsgaard
Region Midtjylland: Henrik Hammer Jordt (Formand)
Region Syddanmark: Morten Mølgaard Pedersen
Region Sjælland: Tor Galberg-Lund
Region Hovedstaden: Frederik Endsleff