Medicoseminar 2024
D. 29. februar og 1. marts 2024 afholdte Danske Regioner og Medicoindustrien i fællesskab seminar med over 150 deltagere. Seminaret er målrettet regionale indkøbere og medlemmer af Medicoindustrien med fokus på dialog ml. henholdsvis ordregivere og leverandører om aktuelle og centrale temaer.
Der var god stemning og stor spørgelyst blandt deltagerne på årets Medicoseminar, som er blevet en fasttømret årlig tradition. Medicoseminaret bød på seneste nyt om samarbejdet mellem regionerne og leverandørerne omkring transformation i sundhedsvæsnet, bæredygtighed herunder grønne hospitaler, værdiskabende indkøb, arbejdskraftbesparende tiltag samt producentansvaret på emballageområdet. Seminaret bestod af mange plenumoplæg samt workshops, hvor deltagerne fik mulighed for at gå mere i dybden med et emne.
Der skal lyde en stor tak til Medicoindustrien – for et godt samarbejde omkring forberedelse og afvikling af seminaret.
De regionale indkøbschefer deltog også på seminaret med aktuelle emner.