Aftalen betyder, at regionerne fremover vil stå for indkøb af værnemidler og drift af beredskabslageret. Aftalen dækker regioner og kommuner i tilfælde af sundhedskriser, som for eksempel en pandemi. Det er forsat staten, der fastsætter måltal for de samlede minimumsbeholdninger af værnemidler. Som en del af aftalen har staten, nedjusteret måltallene for værnemidlerne. Aftalen sikrer et robust lager, men begrænser også behovet for at skulle kassere værnemidler.

- Med aftalen ruster vi os og sørger for, at vi ikke kommer til at mangle værnemidler. I regionerne er vi klar til at løfte opgaven med at indkøbe og drive beredskabslageret og sammen sikre masker, sprit og kitler til vores medarbejdere i sundhedsvæsenet – og i tilfælde af en ny sundhedskrise også kommunernes ældrepleje, siger Tommy Kjelsgaard, vicedirektør i Danske Regioner.

- Vi har landet en solid aftale baseret på erfaringerne fra pandemien. Fremover sikrer vi et lager af værnemidler, så ansatte på hospitaler og i ældreplejen trygt kan gå på arbejde, hvis en krise skulle ramme igen. Beredskabslageret er en forsikring, i tilfælde en af ny krise. Selvom man løbende bruger fra lageret, vil der være værnemidler i overskud, da man for eksempel sjældent bruger mundbind i hverdagen, når der ikke er en epidemi, siger Lisbet Zilmer-Johns, direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

- I kommunerne ser vi meget positivt på, at regionerne og staten har indgået en aftale om en ny indkøbs- og lagermodel for værnemidler, der også dækker kommunerne. Aftalen er med til at sikre, at frontpersonalet i kommunerne under en fremtidig sundhedskrise, ikke skal bekymre sig om mangel på værnemidler, som det var tilfældet, da covid-19 blev en realitet i Danmark, udtaler Christian Harsløf, direktør for sundheds- og ældreområdet i KL

I foråret 2020, da covid-19 ramte Danmark, opstod der global mangel på værnemidler. Markedet var brudt sammen, og der var usikkerhed om, hvorvidt leverancerne kom frem. Fra at stå i en situation, hvor der var mangel på værnemidler, fik Danmark på kort tid og i et tæt samarbejde på tværs af mange sektorer opbygget lagre af værnemidler. De oprindelige lagermåltal blev beregnet ud fra et teoretisk estimat. Det reelle forbrug af værnemidler viste sig dog, i løbet af 2020 og 2021, at være mindre, end man havde frygtet. På baggrund af den viden, kunne staten nedjustere måltallene i januar 2022. Med aftalen bliver måltallene yderligere nedjusteret.

Den nye model træder i kraft d. 1. april 2023.

Fakta om aftalen

Regionerne sikrer, at den samlede lagerbeholdning svarer til de statsligt fastsatte måltal for de samlede minimumsbeholdninger på udvalgte værnemidler jf. nedenstående tabel.

Indtil nu har statens måltal for værnemiddelsbeholdningen været på 6 måneder for alle værnemiddel-kategorier. Efter dialog med sundhedsmyndighederne og læring fra pandemien er måltallet justeret. Tallene er fastsat efter, hvor lang tid det tog at få de forskellige værnemidler hjem samt behovet under en pandemi balanceret med hensynet til, at lageret kan cirkuleres mest muligt for dermed at mindske kassation. Det betyder bl.a. at måltallene for mundbind halveres, så man begrænser kassation, men stadigvæk har et robust lager.

Staten dækker regionernes udgifter til etablering og drift af et beredskabslager for værnemidler samt de løbende udgifter til indkøb af værnemidler. Regionerne kompenseres med aftalen for de afledte nettomerudgifter, svarende til 55 mio. kr. i 2023, 41 mio. kr. i 2024, 41 mio. kr. i 2025 og 62,5 mio. kr. årligt fra 2026.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed blev oprettet i sommeren 2020 og har bl.a. haft til opgave at skabe overblik over lagrene sammen med regioner og kommuner. Staten fastsætter måltallet for værnemidlerne. Styrelsen vil med aftalen fortsat følge beholdningen på beredskabslageret ift. måltallene. Regionerne får med aftalen ansvaret for beredskabslageret, herunder indkøb og distribution af værnemidler, samt at beredskabslageret lever op til de aftalte måltal.