Region Syd kåret som Verdens Bedste Indkøber
På Forum og POGI's Årskonference for bæredygtige indkøb den 28. oktober 2021 blev Region Syddanmark kåret som Verdens Bedste Indkøbere.
De to øvrige nominerende til prisen var Warfair og Københavns kommune. Prisen er indstiftet af IKA, Miljøstyrelsen, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Forum for Bæredygtigt indkøb og Partnerskab for Offentlig Grønne Indkøb.
Det var for udbuddet på kontormøbler med fokus på genbrug, at Region Syddanmark vandt prisen som verdens bedste indkøber. Region Syddanmark har, som led i regionens arbejde med den grønne omstilling, indgået en samarbejdsaftale med HOLMRIS 8B om køb af brugte møbler til Regionshuset. Aftalen indbefatter, at brugte møbler er et obligatorisk førstevalg. Langt størstedelen af miljøbelastningen fra møbler kommer fra selve produktionen af møblerne, og derfor giver det rigtig god mening at genbruge møblerne og på den måde udnytte ressourcerne så lang tid som muligt.
Aftalen med HOLMRIS 8B løber frem til juni 2022, hvorefter erfaringerne skal evalueres. I aftaleperioden vil regionen samle erfaringer med køb af brugte møbler herunder kvaliteten og udbudsmuligheder. I aftaleperioden vil regionen samle erfaringer med køb af brugte møbler, herunder kvaliteten og udbudsmuligheder. Regionen håber, at ordningen gøres permanent og på sigt kan udbredes til regionens sygehuse. Aftalen rummer også et socialt aspekt, idet renoveringen af de brugte møbler varetages af socialt udsatte borgere.
Du kan læse mere om aftalen på Region Syddanmarks hjemmeside: https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2021/september/brugte-kontormobler-bliver-forstevalg-i-region-syddanmark