Region Syddanmark vinder Digitaliserings-prisen
Teletolkningsprojektet under Region Syddanmark har i dag vundet Digitaliseringsprisen. Prisen gives til projekter inden for offentlig digitalisering, der fungerer som foregangseksempler, som gavner samfund og borgere.
17. marts 2016
Projektet Teletolkning vandt Digitaliseringsprisen i kategorien ”Effektiviseringsprisen”.
Projektets formål er todelt. For det første skal projektet sikre bedre kvalitet af tolkeydelsen, bedre forudsætninger for brugeren og større effektivisering og besparelser. For det andet skal projektet samle erfaringer fra udbudsprocessen i et generisk koncept for innovative indkøb, som skal skabe grobund for endnu bedre offentlige indkøb i de danske regioner.
Læs mere her: Pressemeddelelse fra Region Syddanmark