Regioner tager sig af:
Regionerne skal håndtere risikoen fra forureninger med PFAS, hvis der ikke er en forurener, der kan pålægges at betale. Regionerne undersøger, om der er mulige forureninger, som kan udgøre en risiko overfor f.eks. vores grundvand. Hvis der findes forurening, skal regionen sikre, at den ikke udgør en risiko for mennesker eller miljø.
Kommuner tager sig af:
Kommunerne fører tilsyn med virksomheder, der håndterer PFAS i deres produktion. Kommunerne skal sikre, at virksomhederne ikke udleder PFAS fra produktionen. Det er også kommunerne, der skal give påbud til forurenere, og sikre at de fjerner en eventuel forurening, som deres produktion har forårsaget.
Kommunerne fører desuden tilsyn med vandforsyninger og sikrer i samarbejde med forsyningerne, at drikkevandet kontrolleres for PFAS.
Miljøstyrelsen tager sig af:
Miljøstyrelsen overvåger PFAS og andre miljøfarlige stoffer i grundvandet og i overfladevand. De overvåger også rensningsanlægs udledning af PFAS, og er tilsynsmyndighed for større virksomheder.
Sundhedsstyrelsen tager sig af:
Sundhedsstyrelsen afdækker de helbredsmæssige effekter af at være udsat for høje mængder PFAS. Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledninger om, hvilke eventuelle undersøgelser og behandlinger det anbefales at tilbyde borgere, der har været udsat for høje mængder for PFAS.
Styrelsen for Patientsikkerhed tager sig af:
Styrelsen for Patientsikkerhed er myndighed, når det drejer sig om vejledning af kommuner og regioner i de områder, hvor der er fundet PFAS i miljøet.
Fødevarestyrelsen tager sig af:
Fødevarestyrelsen overvåger farlige stoffer i fødevarer, herunder PFAS-stoffer. Hvis der er en konkret oplysning om forurening af jord eller vand, der anvendes til fx afgræsning af kvæg, gennemfører Fødevarestyrelsen analyser af kød for at afgøre indhold af PFAS. Det er også Fødevarestyrelsen, der sanktionerer markedsføring og håndtering af forurenede fødevarer på markedet og hos forbrugere.