Når regionerne skal afgøre om en grund er forurenet - med PFAS eller andre stoffer - og om forureningen skal oprenses, gennemgår den enkelte grund en række trin. Hvert trin i processen tager tid, og jo længere hen regionerne kommer i processen, desto dyrere bliver indsatsen.
Fra opsporing til oprensning
Oprensning af en jordforurening kan koste millioner af kroner. Når der findes tusindvis af forurenede og muligt forurenede grunde, er det vigtigt, at vi bruger skattekronerne rigtigt. Det sikrer regionerne ved at risikovurdere og prioritere de enkelte grunde.
I de første trin skal det også afklares, om der er en forurener, der kan holdes ansvarlig. Det er kommunen som tilsynsmyndighed, der skal vurdere det.
Risikovurdering
Regionernes opgave er at beskytte drikkevand og menneskers sundhed i boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser mod jordforurening. Desuden skal vandløb, søer, fjorde og kyster som er målsat i statens vandområdeplaner beskyttes. Derfor vurderer regionerne i hvert trin, om der kan være en risiko – ellers gør regionen ikke mere.
Prioritering
Regionerne prioriterer forureninger efter, hvor stor en risiko de udgør. Selvom der er fundet høje niveauer af et stof på en grund, udgør den ikke nødvendigvis den største risiko. En grund med lavere fund, men som ligger tættere på et område, hvor der indvindes grundvand til drikkevand, kan kræve en hurtigere indsats.
En proces der tager tid og koster penge
Historiske oplysninger
Kortlægning af muligt forurenede grunde er første skridt. Regionerne udvælger grunde til vurdering ud fra grundenes placering inden for de offentlige indsatsområder, og oplysninger om mulige aktiviteter på grundene. For den enkelte grund gennemgår regionerne historiske oplysninger om aktiviteterne på grunden i bl.a. gamle telefonbøger og arkiver. Årligt udarbejder regionerne omkring 1.800 historiske redegørelser og vurderer, om der er grundlag for kortlægning som muligt forurenet. Typisk bliver omkring halvdelen frikendt og udgår allerede her.
Indledende undersøgelse
Hvis en muligt forurenet grund kan udgøre en risiko, vil den på et tidspunkt blive undersøgt for forurening. Regionerne udfører årligt omkring 1.300 indledende undersøgelser, heraf omkring 900 med grundvandsindsats. Samlet set er der omkring 7.000 grunde på venteliste til en indledende undersøgelse.
Ved undersøgelsen udføres der ofte boringer og udtages jord- og grundvandsprøver til analyse for de stoffer, som der er mistanke om forurening med. Hvis der ikke findes forurening, kan grunden udgå af kortlægningen. Men hvis der findes en forurening, skal regionen igen risikovurdere. Hvis forureningen ikke udgør en risiko, gør regionen ikke mere.
Videregående undersøgelser
Hvis den indledende undersøgelse har vist, at der er en forurening, som kan udgøre en risiko, vil regionen prioritere grunden til yderligere undersøgelser. Når det kommer til PFAS, er det typisk grundvand eller overfladevand, som kan være truet. Regionerne har p.t. omkring 5.000 grunde, der er på venteliste til en videregående grundvandsindsats. Det kan enten være en videregående undersøgelse eller en oprensning.
Regionerne udfører årligt omkring 300 videregående grundvandsundersøgelser. En enkelt videregående undersøgelse giver desuden ikke altid det endelige svar på, hvor stor en risiko en forurening udgør. Det kan derfor være nødvendigt at udføre supplerende undersøgelser, hvor man for eksempel udfører flere boringer for at blive klogere på forureningen. Hvis undersøgelsen viser, at forureningen ikke udgør en risiko, så gør regionen ikke mere.
Oprensning
Hvis den videregående undersøgelse viser, at forureningen udgør en risiko, skal den prioriteres til oprensning. Den enkelte forurening skal desuden prioriteres i forhold til de øvrige forureninger, der findes i den enkelte region. Det er ikke sikkert, at det er en PFAS-forurening der udgør den største trussel mod grundvandet.
På nuværende tidspunkt har regionerne ikke nogen grunde, der er nået til dette stadie alene på grund af PFAS. Der findes dog en lang række tekniske anlæg, der pumper grundvand op og renser for forurening med chlorerede opløsningsmidler, for eksempel ved hjælp af kulfiltre.
På flere af disse anlæg har analyser vist, at der også er forurening med PFAS i vandet. Analyserne viser desuden, PFAS som hovedregel også opfanges af kulfiltrene. I enkelte sager har det dog vist sig nødvendigt at supplere med yderligere rensning.
De tekniske anlæg kan være i drift i mange år. Det skyldes, at processen med oppumpning af grundvand for at rense det er langvarig. Typisk kan en lille mængde forurening have forurenet en meget stor vandmængde.
Læs mere om regionernes arbejde med jordforurening:
- Regionernes arbejde med jordforurening (jordforureninger.dk)